En TV2 News-helikopter svæver som en summende hveps over Vesterbro i København. TV2 Nyhedernes reporter suser med sin journalistkollega på motorcykel efter den bil alle gerne vil have et glimt af i virvaret: Danmarks nye statsminister på vej mod Christiansborg. Vesterbro koger, folk smiler. ”En ny æra begynder”, er der en der siger til mig på cykelstien. Det hænger ligesom i luften. Hvis der var en poet tilstede nu, ville han uden tvivl synge solen er så rød mor i en up-tempo version med København som flimrende baggrund.Min bror og jeg cykler rundt i byen på valgaftenen. Vi tager billeder af valgaftenens begivenheder. Et af de steder hvor man får et magisk øjeblik er på Istedgade. Efter Thorning har afholdt sin sejrstale for forventningsfulde DSU’er, kampagnefolk, Anker Jørgensen og pressefolk i VEGA, lyder der spontane dyt og begejstrede snakke fra café-hjørnerne på Enghavevej og Istedgade, hvor vi cykler hastende mod Christiansborg med ordene ”Vi gjorde det” i baghovedet.
Danmark har fået en kvindelig statsminister. På Ingerslevgade, der strækker sig langs Vesterbro cruiser Thorning af sted sammen med PET-folk og TV2-reporteren halsende efter sig på bedste actionvis på vej til den store trappe-tur på Christiansborg og den afsluttende partilederdebat. Folk stimler sammen på gaderne for at få et glimt af kortegen. Et splitsekund af historie.To brødre på en cykel når Borgen, sådan lidt paparazzi-agtigt på vores Winther-cykel. En politimand med gråt overskæg og milde øjne stopper os ved Marmorbroen. Vi viser andægtigt vores akkrediterede pressekort frem i september-mørket.
”Jamen, det er meget fint med de der pressekort - men I er altså to på en cykel og kører uden lys – men kør nu bare igennem med jer ”, siger betjenten. Selv han er solidarisk på valgaftenen.
Desværre er kæden røget af på min brors cykel, og vi har bakset med det, så vi har oliepletter langt op af hænderne, da vi ankommer til Borgen. Det dur ikke når man skal være hurtig på kamera-udløseren at have fedtet olie på fingrene, så vi skynder os at finde et toilet ved siden af Snapsetinget og vasker det værste af for at nå den afsluttende partilederdebat. Vi finder til vores ærgelse ud af at debatten for længst er gået i gang. Der er lukket for journalister der ikke har tilknytning til DR eller TV2.
Vi ender med at vælge et tilstødende lokale ved siden af og må se partilederdebatten sammen med de andre udstødte. Lidegaard, Kjersgaard, Lykkeberg, Pittelkow. Meningsdannerne står med skiftevis indforstået munter og alvorstung mine vendt imod fladskærmen der viser partidebatten live fra Fællessalen ved siden af.
Bagved sidder politimænd i uniform med deres politihunde. To Reuters-journalister er faldet i søvn efter en lang dags arbejde og de vågner med et spjæt, da en forbipasserende fotograf slår en latter op uvist af hvilken grund. De fleste af kommentatorerne rundt om tv’et har pegefingren plantet eftertænksomt lige under hagen eller foran munden som om de koncentrerer sig meget dybt. Lige nu dissekerer de partiledernes slette spil og spin, så de har nogle talestrømme klar til cirkulation i morgendagens båndsløjfer i medierne.Min bror og jeg dissekerer ikke noget som helst, men vi har stadig lidt olie på fingrene. Da partilederdebatten er forbi kommer partilederne ud én for én.
Vi stiller os i køen af fotografer. En ivrig journalist fra Ritzau med Christiansborg-attitude fumler med sin Ipad i den ene hånd og en automatkaffe i den anden hånd:
”Er det ikke lidt proletaragtigt at drikke kaffe af et engangsbæger, nu når vi interviewer Løkke”, spørger han i blanding af nervøsitet og tjekkethed sin ældre journalistmakker. Makkeren lader som om, han ikke hører ham og forsøger at fastholde sit interview med den afgående statsminister. Løkkes talestrøm indeholder ord om ”gæld” og ”et samarbejde hen over midten” og lidt om ” at se fremad”.
Blitzene lyner lidt endnu. Kl. er 2. Christiansborg er dog næsten mennesketomt. Efter partierne for nogle år siden er begyndt at feste ude i byen, er her blevet tomt tidligt, lyder det fra en træt folketingbetjent.
Journalister, meningsmagere og politikere står nu spredt rundt i Vandrehallen. De fleste er klatøjede. Rågiverne står i baggrunden gabende og tjekker deres sidste sms’er eller nikker til journalister, der skal have en sidste kommentar.
Enhedslistens glade Johanne passeres af en ligeså glad men træt radikal Margrethe på trappen. De to partiledere smiler lettere indforstået til hinanden, velvidende at de nok ikke er enige om alt politisk set - men smilet mellem de to er indkapslet i et stort: Det skal nok gå.Lars Løkke går med tunge skridt væk fra Ritzau-gutterne.Sammen med en række PET-folk og rådgivere skridter han ned af trappen udenfor Borgen. Ingen blitzlys lyser op nu - kun stilhed. Løkke sætter sig ind i den mørke bil med de tonede ruder for sidste gang. Bagved holder en tonstung bil med to PET-folk. De to PET-folk følger høvdingen hjem til landsbyen Græsted.
Min bror og jeg, når lige at se ind i de trætte øjne som Løkke sender tilfældigt i vores retning, inden han kører mod søvn og sårslikning i Nordsjælland. Kamerafolk og runnere pakker kameraer ned fra deres kroge i hjørnerne i Slotsgården.
Det slår mig i dét jeg låser min cykel op, og kigger op på tv-kameraerne: Kameraerne sidder deroppe og indfanger politikere, forfængelighed, smil, had, skæbner. De indfanger glæden og sorgen, når der vindes og tabes magt. Vi har stadig olie på fingrene, da vi suser hjemad i igennem valgnatten. I morgen venter mediernes evige båndsløjfer og hele det politiske maskineri fortsætter. Som var det smurt i olie.
Foto: Lasse Kristensen/Mikael Kristensen
Kommentarer