Hvad mener Sareen om efterlønsreform, folkeskole, og et potentielt fremtidigt regeringssamarbejde med SF og S - og hvad med pointsystemer og terrortrusselen mod Danmark.Du hilser en efterlønsreform velkommen, og fremhæver at Radikale ser frem til at læse det konkrete forslag som Løkke kommer med snart. Hvordan kan Radikale efter et valg samarbejde med S og SF - partier der jo begge går ind for en bevarelse af efterlønnen?
I modsætning til andre partier har Radikale Venstre jo længe sagt, at efterlønnen måtte væk. Så det kommer nok ikke bag på Helle og Villy. Vi kommer med vores politik, SF kommer med deres og Socialdemokraterne igen med deres - ligesom Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti har hver deres politik. Og i øvrigt er uenige om efterlønnen.
Det er også vigtigt at huske på, at en afskaffelse af efterlønnen ikke kan stå alene. Det er et element i en mere ansvarlig økonomisk politik, der også må medføre en reform af skattesystemet, så det bliver grønnere og gør det attraktivt at arbejde mere.
Og selv om efterlønnen lige nu står øverst på spisesedlen, handler politik om meget andet, og der er mange ting vi er enige med S og SF i - bl.a. er vi på det retspolitiske område enige om, at det kriminalpræventive arbejde skal styrkes. Det løser ingen problemer at straffe hårdere og hårdere. Vi er også enige om, at forebyggelse fremadrettet skal have en meget større rolle, når vi taler sundhed. For eksempel gennem flere opsøgende tilbud til børn og unge, helbredstjek og mere strukturelt i form af øgede afgifter på usunde varer samtidig med, v gør de sunde varer billigere.
Og når det er sagt har ingen af partierne - eller fløjene - flertal for deres forslag i spørgsmålet om efterløn. Og jeg mener det er afgørende, vi på vigtige punkter som dette indgår brede aftaler på tværs af midten. Det skal jo gerne holde nogle år ud i fremtiden.
Udgifterne til folkeskolen er store i Danmark, og vi halter bagefter i undersøgelserne – hvad vil du gøre for at styrke folkeskolen fremover, hvis Radikale kommer i regering efter valget?
Lærerne skal have mere tid til at undervise. Det er jo grundlæggende det, folkeskolen handler om. Vi skal af med det bureaukrati, der kvæler folkeskolens sjæl. Det betyder ganske enkelt mindre kontrol og mere læring ind i folkeskolen. Jeg tror helt ærligt også det vil føre til større arbejdsglæde blandt lærerne. For det handler jo også om hvordan vi får flere uddannede og kvalificerede lærere til at undervise - frem for vikarer og i sidste ende aflyste timer, som vi har set en del tilfælde af i medierne i løbet af efteråret.
Folkeskolen er vores vigtigste investering i fremtiden. Vi skaber fremtidens sociale problemer, når en stor del af en ungdomsårgang forlader skolen som dårligere læsere. Det giver dem problemer videre i uddannelsessystemet og i sidste end på arbejdsmarkedet. For nogle år siden kunne Danmark bryste sig af at have et af verdens bedste uddannelsessystemer. Selvom meget er gået galt de seneste 10 år, er det ikke for sent. Vi kan skabe en dansk uddannelsessucces igen ved at styrke ledelsen på skolerne, styrke lærernes kompetencer og muligheder for at udøve det fag, som de brænder for. Folkeskolen er fyldt med engagerede mennesker, og frem for at tvinge dem til at udfylde papirer til ministeriet skal de undervise børnene.
Du skriver på din hjemmeside at: ”den gode integration starter hverken med pointsystemer eller eksklusion. Integration starter med et par åbne arme, et gæstfrit ”Velkommen” og en erkendelse af, at vi har brug for mange forskellige mennesker i Danmark”. Er det ikke et noget luftigt bud på hvordan integrationsproblemerne løses blot at stå parat med ”åbne arme”?
Nu er den tekst, du refererer til, taget ud af en tale og er bestemt ikke et enkeltstående bud på, hvordan integrationsproblemerne løses. Men det er en indgang til lige dele at løse og undgå problemer. Vi har mistet nogle vigtige danske værdier de seneste år i vores iver for at isolere os mere og mere for omverden og handle på trods af internationale konventioner og simpel menneskelig anstændighed. Jeg håber ,at vi kan få noget af den tryghed og tolerance tilbage, som vi har mistet de sidste ti år.
VKO har styret Danmark på et værdigrundlag, der opfatter alle fremmede som et problem, indtil andet er bevist. Det er en temmelig forskrækket og forældet måde at håndtere en verden, der er så global, som den er i dag. Jeg vil hellere betragte det enkelte menneske som et potentiale. Det betyder ikke, at grænserne bare skal åbnes op, men det modsatte – at grænserne er hermetisk lukkede og udlændinge isoleret i lejre og ghettoer – er faktisk langt mere problematisk.
I dag ekskluderer vi asylansøgere, flygtninge og ikke mindst deres børn fra ordentlige boligforhold, uddannelse og muligheden for arbejde. Tre gode veje til integration. Vi skal undgå parallelsamfund, bekæmpe ghettoisering og marginalisering, ligesom vi bør bekæmpe tvangsægteskaber og æresvold med alle tænkelige midler. I stedet bør vi sikre udsatte og ekskluderede grupper en plads i fællesskabet - ikke mindst de unge rødder. Vi skal inkluderede dem og give dem noget at miste. Kun på den måde vil de tage ansvar.
I forhold til Muhammed-tegningerne har du sagt at vi er ”nødt til at indgå i dialog”. Og du mener regeringen ”fravalgte dialogen”. Skulle Jyllands-Posten ikke have trykt tegningerne?
Jyllands-Posten var i deres fulde ret til at trykke tegningerne. Hvis de gør det igen, er det også deres ret. Medierne har valgt at kalde det tegningekrisen, men det tager fokus fra det, som det egentlig handlede om. Det var en diplomatisk krise, hvos Anders Fogh Rasmussen behandlede en stor gruppe lande med stor arrogance, og VK-regeringens støtteparti fik mulighed for at definere Danmarks diplomatisk strategi.
Det er vigtigt at værne om vores ytringsfrihed, men med den frihed følger også et ansvar. Når vi kræver dialogen af alle andre, er vi også selv forpligtet til at indgå i dialog. Regeringen fravalgte - flankeret af DF - dialogen, som jeg betragter som en af grundpillerne i vores demokrati. Det var forkert.
Hvad mener du man konkret skal gøre i forhold til det trusselsniveau der er ifølge PET er mod danske interesserer, senest terror-planerne imod Jyllands-Posten og Politikens Hus?
Det er forfærdeligt og bekymrende, at det åbenbart nu er uorganiserede enkeltpersoner, der lægger terrorplaner mod danske mål. På den korte bane synes jeg, at PET har vist, de kan deres arbejde - uden vi dog sætter vores egen retssikkerhed over styr. Terroristerne er jo kriminelle, der som mange andre kriminelle opererer på tværs af grænser. Vi må kigge på, om vi har de rigtige muligheder for internationalt samarbejde. Hvad betyder fx vores retlige EU-forbehold for bekæmpelsen af terror?
På den lange bane er det sikreste middel mod terror at bevare dialogen og tage fat om de egentlige problemer. Med det tænker jeg på en bedre integration af unge indvandrere, der ikke skal overlades til religiøse fantaster eller en kriminel løbebane. Men det er også nødvendigt at se på vores aktive deltagelse i verden. Nu har vi længe fulgt USA’s udenrigspolitiske linje i verdens brændpunkter. Har vi samme interesser? Ikke altid vil jeg påstå. Vi bør måske i langt højere grad være med til at skabe og understøttet nogle magtstrukturer, der nyder en bred folkelig opbakning. Også på det område kan vi sammen med EU’s andre medlemsstater spille en større rolle.
Hvad er de tre vigtigste emner der skal tages fat på hvis S, SF og Radikale danner regering efter næste valg?
Vi har brug for en ny regering og Radikale Venstre peger på Helle Thorning Schmidt. Ingen tvivl om det. Om vi er med i regeringen, er umuligt at sige på nuværende tidspunkt. Vi arbejder for at gennemføre radikal politik, og jeg føler mig sikker på, at Margrete Vestager og partiets politiske ledelse vil vælge den vej, der giver mest indflydelse. Om det er i et regeringssamarbejde eller som støtteparti, afgøres først, når valget har fundet sted. Lad os få det valg, Løkke!
Radikale Venstre har fremlagt en række reformer, som vi vil arbejde for. Men det er klart, at nogle er vigtigere end andre. Vi skal have ryddet op i økonomien og fokus på fremtidens vækst. Og vi skal kigge på nogle af de grundlæggende faktorer i vores demokrati og samfund. Alle skal have en ordentlig uddannelse. Alle skal have ret og mulighed for at leve et ordentligt liv. Det hænger sammen.
Du er folketingskandidat for de Radikale i København, hvad er drømme-posten på Christiansborg – og udskriver Løkke folketings-valg inden sommerferien?
Mit personlige mål er at komme i Folketinget og være med til at skabe rammerne for vores fremtid. Jeg har mange drømme om et andet Danmark, der er mere tolerant og ansvarligt i forhold til sine egne borgere, svage medborgere, erhvervslivet og i vores internationale relationer.
Lars Løkke Rasmussen er i en vanskelig position for øjeblikket. Omvendt har Danmark har store problemer, som skal løses. Lad os nu få et opdateret Folketing, så vi kan komme i gang med arbejdet. Det er uansvarligt at gøre den økonomiske politik og fremtidens velfærd til brikker i en desperat valgstrategi. Mange af Venstres egne folk er jo også ved at søge bort til andre partier eller jobs i det private erhvervsliv. Jeg mener ikke, at en ansvarlig statsminister kan lade os blive i denne gråzone længe.
Om Manu Sareen:
Manu Sareen (født 16. maj 1967 i Indien) er integrationskonsulent, statsrevisor og medlem af Københavns Borgerrepræsentation, valgt for Det Radikale Venstre. Han er desuden partiets folketingskandidat i Nørrebrokredsen.
Manu Sareen er opvokset på Amager, hvor familien flyttede til fra Indien i 1970. Han er uddannet socialpædagog og konfliktmægler; han har siden 1997 været ansat i Døgnkontakten/Etnisk konsulent-team, og har siden 1999 været tilknyttet Københavns Kommune som etnisk konsulent. Han er desuden foredragsholder og underviser, ligesom han har skrevet flere bøger, bl.a. en bog om tvangsægteskaber. I 2006 debuterede han som børnebogsforfatter, og i 2007 udgav han den 2. bog i serien om Iqbal Farooq.
Siden 2002 har Manu Sareen været medlem af Borgerrepræsentationen, siden 2006 gruppeformand for Det Radikale Venstre. Ved folketingsvalget 2005 var han kandidat i Vesterbrokredsen, og fik næstflest stemmer i Vestre Storkreds. Han er således 1. suppleant for folketingsmedlem Lone Dybkjær og iøjeblikket afløser Sareen hende pga. af Dybkjærs sygemelding pga. en hofteoperation. Sareen opstillet i Nørrebrokredsen.
Manu Sareen har været nomineret til årets politiker i 2003, 2006 og 2007 af Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske.
Privat er han gift med Anya Degn Sareen. Parret har tre børn.
(Kilde: Wikipedia.org).