I dag indtog unge fra Madrid og Barcelona EUs hovedkvarter i Bruxelles. De såkaldte spanske ”Indignados" indleder en uges demonstrationer og aktioner mod den neskæringspolitik som EU har fastsat. Er tendenserne på vej mod Danmark?
Bevægelsen "Indignados" startede som en protestmarch i Madrid mod arbejdsløshed og nedskæringer. Den spanske ungdomsarbejdsløshed er på over 40 procent.
En gruppe besluttede allerede i slutningen af juli at fortsætte protestmarchen for at protestere mod EU’s rolle i den nedskæringspolitik, som plager især mange af sydeuropæiske lande herunder blandt andet Grækenland og Spanien.
Ifølge hjemmesiden eugfagligt.dk har der siden juli været grupper undervejs til fods fra Madrid, Barcelona og Toulouse.
Løbende er der kommet flere og flere til, så der i dag lørdag den 8. oktober ankommer grupper fra både Spanien, Frankrig, Holland, Tyskland og England. Der er mellem 30 og 200 deltagere i hver gruppe, ifølge eufagligt.dk.
Bevægelsen er inspireret af det ”egyptiske forår”, og siger at de ikke har nogen ledelse eller et decideret program.
"Vi er ikke en politisk bevægelse. Vi har ikke et program, vi konstaterer bare at kløften mellem vores valgte repræsentanter og almindelige mennesker vokser og vokser. Folk anerkender ikke deres politikere mere", siger en af de franske deltagere Gael Herbert til netsiden euronews, ifølge eufagligt.dk.
Venstrefløjsoprør i New York
Der har også været protester af lignende kaliber i New York. I New York har der været højlydte protester mod blandt andet den finansielle sektor på Wall Street, som nåede et foreløbigt højdepunkt lørdag den 1. oktober, da politiet i New York arresterede over 700 demonstranter på Brooklyn Bridge, som unge aktivister havde besat i protest.
De unge venstrefløjsaktivister er stødt sammen med politiet flere gange i de seneste to uger, hvor de under slagordert "Occupy Wall street" har protesteret i New Yorks finansielle distrikt.
De unge har primært protesteret mod de store virksomheders stigende grådighed, global opvarmning og den stigende sociale ulighed. Ligesom i Spanien har arrangørerne i USA af demonstrationerne sagt, at de er inspireret af det arabiske forår. Protesterne i USA har stået på siden juli måned og det anslås af iagttager at op imod 20.000 mennesker har deltaget i protesterne.
Kan demonstrationerne smitte af til Danmark?
Spørgsmålet er om de de nye venstrefløjs-demonstrationer i Sydeuropa og USA kan smitte af til Danmark?
Arbejdsløsheden i Danmark er langt fra så høj, som det er tilfældet i Spanien.
Ifølge tal fra Danmarks Statistik er nettoledigheden i Danmark på lidt over 4 procent - altså ti gange lavere end eksempelvis Spanien.
Yderligere har det nye regeringskifte i Danmark understøttet et håb om en mere venstre-orienteret dagsorden. Med Enhedslisten som parlamentarisk grundlag og et SF i regering, har det sat en støddæmper ind mod den borgerlige politik, der har været ført i de seneste 10 år. Trods de markante blå aftryk, som de radikale har fået i regeringsgrundlaget, må det forventes at der gives store røde lunser ved Finanslovsforhandlingerne - senest har Thorning lovet at afskaffe fattigdomsydelserne.
Men hvad skal til før at danske unge går på gaden som vi ser i USA og Spanien?
Hvis arbejdsløsheden stiger under den nye rød/lilla-regering, og hvis de unge ikke får de lovede praktikpladser, vil der være et markant grundlag for spirende protester.
Spørgsmålet er om danske unge vil kunne inspireres til lignende demonstrationer, hvis de oplever at den nye centrum-venstre regering skuffer dem fælt? Har de danske unge mere lyst til en Americano ved cafébordet, end til slide sålerne i en opslidende fodmarch med fællessang? Hvor meget skal der til før de unge har fået nok?
Faktum er at skuden Danmark ikke er sunket så dybt som tilfældet er i Spanien. Danmark er nok slået lettere ud af kurs, og er nu på vej mod forhåbentlig genopretning, men hvis der trods regeringskifte venter et stort fælt arbejdsløsheds-isbjerg forude, så vil oprørs-tendenserne fra Spanien og USA måske kunne vise sig i Danmark.
Det er uomtvisteligt, at der er en stigende frustration blandt mange unge progressive - også i de regeringsbærende røde partier. En stigende frustration over at banker, multinationale selskaber og samfundets elite ikke bidrager til at betale for krisen. De må ligesom dagpengemodtagere og efterlønnere være med til at betale regningen tydeligt og slagkraftigt.
Desuden oplever mange røde vælgere , at de radikale har fået alt for mange aftryk ind i det nye regeringsgrundlag.
Eksemplerne er mange: topskattelettelser annonceres på første-dagen af SFs skatteminister, efterlønnen fjernes, dagpengeperioden forringes, de 12 minutter bliver ikke til noget, unge skal hurtigere igennem uddannelse osv., osv..
De røde vælgere står nu tilbage og afventer hvad regeringen mon i praksis mener med en "social afbalanceret" skattepolitik. Lige netop det punkt bliver fulgt med falkeøjne hos de utilfredse røde vælgere.
Stigende arbejdsløshed blandt lærere og akademikere
En stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere og lærere er ligeledes et stort samfundsproblem, som i sidste ende kan resultere i stigende frustration, reaktion og demonstration som dem vi har set i USA og Spanien - også under en S-R-SF regering.
Alene på Fyn er der i august måned 600 ledige lærere ifølge Danmarks Lærerforening.
Tal fra Akademikernes Centralorganisation viser desuden at ledigheden for akademiske dimittender er steget dramatisk. Den sæsonkorrigerede bruttoledighedsprocent for dimittender er i juli måned 2011 steget til 27,8 pct. Djøf’erne og magistrene har den højeste dimittendledighed med ledighedsprocenter på hhv. 29,9 og 27,4 pct., mens dimittendledigheden for ingeniører er på 27,1 pct.
Er der store demoer på vej til Danmark? Måske. Indtil videre er der små tusind mennesker tilmeldt Occupy Denmark på Facebook til en stor demonstration på Rådhuspladsen i København 15. oktober.
Tjek siden her: Occupy Denmark
Læs debattør Pelle Dragsteds indlæg om Indignados og krisen i sydeuropa i Information
