lørdag den 28. maj 2011

Hvem er oppositionens mest troværdige leder?

Politisk-analyse.dk spurgte i denne uge 630 mennesker på Facebook hvilken af oppostionens politiske ledere, der er den mest troværdige.

300 Facbook-medlemmer svarede på dette spørgsmål:

"Hvem mener du, er den mest troværdige politiske leder i oppositionen"?

Resultatet blev:

1. Johanne Schmidt-Nielsen, politisk ordfører, Enhedslisten

2. Helle Thorning Schmidt, formand, Socialdemokraterne

3. Margrethe Vestager, formand, Radikale

4. Villy Søvndal, formand SF

Afstemningen fortsætter - og du kan deltage på nedenstående link samt følge med i resultatet løbende.

Kilde: politisk-analyse.dk - valg 2011

Foto: Mikael Kristensen

mandag den 23. maj 2011

Facebook-undersøgelse: Efterløn og uddannelse er vigtigst


MINI VALG UNDERSØGELSE

Politisk-analyse.dk har på Facebook 23. maj iværksat en mindre vælgeranalyse. Hvad mener danskerne er de vigtigste politiske issues ved det kommende folketingsvalg.

Spørgsmålet lød: Hvilke temaer i den kommende valgkamp betyder mest for dig?

I alt har 294 personer stemt i løbet af mandag den 23. maj, og kl. 22.00 lød det foreløbige resultat af afstemningen således:

1. Efterløn og økonomi (69 stemmer)
2. Folkeskolen og uddannelse (67 stemmer)
3. Socialpolitiske temaer (53 stemmer)
4. Ældre og familiepolitik (30 stemmer)
5. Miljø og klima (24)
6. Flygtninge - og asylpolitik (17 stemmer)
7. Lovgivning og retspolitik (14 stemmer)
8. Skattepolitik (13)

Undersøgelsen er dynamisk - det vil sige at brugerne selv har kunnet ændre temaer, ifht. til, hvad de mente er det vigtigste tema.

Facebook-undersøgelsen viser at økonomi, folkeskole, efterløn og andre klassiske velfærdsområder har topprioritet hos danskerne på centrum/venstrefløjen.

Klima og miljø-politik er langt nede på listen og det samme er værdipolitiske temaer som flygtninge og asylpolitik.

Hvor valget i 2007 var fyldt med debat om værdipolitiske tematikker og asylpolitik, tegner det denne gang til til at hardcore økonomiske emner er i centrum ude i stuerne.

Undersøgelsen bakker således op om, at det kommende valg bliver et valg om velfærd og måder at priotere økonomisk på - en sætning som som både politikere, kommentatorer og medier hyppigt har gødet jorden med den seneste tid, og som afspejler sig i undersøgelsen.

Det må det klart formodes at langt de fleste medlemmer af politisk-analyse.dk på Facebook er centrum/venstre-orienterede og stemmer til venstre for midten. Så undersøgelsen skal ikke ses som en repræsentativ undersøgelse af hele befolkningen på tværs af politisk ståsted.

Politiske kerne-temaer som eksempelvis skat, lovgivning og retspolitik er (måske derfor) at finde langt nede på listen - hvis altså man vurderer temaerne ud fra den traditionelle målestok om, at borgelige vælgere generelt går mere op skat, ret og lov.

Undersøgelsen kan ses via dette link (kræver medlemsskab af Facebook og politisk-analyse.dk-gruppen)

(Der tages forbehold for at undersøgelsen stadig kan ændres stemmemæssigt, da afstemningen stadig er aktiv)

fredag den 20. maj 2011

Enhedslisten: Rød plan er et forhandlingsoplæg

Enhedslistens årsmøde

De radikale får kamp til stregen, og S og SFs 2020-plan betegnes som et "forhandlingsoplæg", hvor en række tidsler skal ryddes af vejen.

Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen startede sin åbningstale på det 22. årsmøde i med at gå direkte i kødet på Thorning og Søvndals 2020-plan.

"Realistisk og ansvarlig" lød støtten til den 2020-plan, som en potentiel ny regering ledet af Helle Thorning skal gennemføre efter et valg. Men herefter påpegede Johanne Schmidt-Nielsen, at der bliver en række "tidsler", der skal luges ud i, når det gælder den røde S og SF-planen.

"Socialdemokraterne og SFs plan er ansvarlig, mere realistisk og mere retfærdig. Hvor de borgerlige med deres efterlønsreform vil skabe endnu mere arbejdsløshed, vil oppositionen skabe arbejdspladser. Hvor de borgerlige vil give topskattelettelser, vil oppositionen lade toppen betale mere. Men der ér tidsler i planen, og dem skal der ryddes ud i. Det er slet ikke til diskussion", sagde Johanne Schmidt Nielsen til tilhørene. Medlemmerne kan lige nu fejre, at Enhedslisten står til 10 mandater, hvis der var valg nu.

Kritik af lavt offentligt forbrug i rød plan
Et af hoved-kritikpunkterne fra Enhedslisten er, at S og SF i deres 2020 plan "Fair Løsning", ønsker vækst i det offentlige forbrug på 1,4 procent. Dette er ikke just vand på Enhedslistens mølle i Korgadehallen. De ønsker derimod massive investeringer i det offentlige forbrug.

"Thorning og Søvndal lægger op til en vækst i det offentlige forbrug fra 2015, der er lavere, end den vækst har været under Anders Fogh og Lars Løkke. Det vil uundgåeligt betyde forringelser af kernevelfærden. Det vil vi arbejde imod", lød det fra den politiske ordfører.

Boligskatkommision
En anden af knasterne der skal høvles af i forholdet mellem S, SF og EL er boligskat. Et område som S og SF har fredet, og hvor Enhedslisten derimod ønsker en boligskatkommision. Thorning har sammen med Søvndal sat en kraftig streg under at boligejerne er fredet under en kommende S-SF regering. Men det er Enhedslisten ikke helt enig i.

"Jeg tror ærlig talt Thorning får et problem, når hun skal forklare sine vælgere, at boligejerne de facto skal have en skattelettelse hvert eneste år – samtidig med at der bliver skåret på velfærden. For det er virkeligheden, hvis ikke den boligskat bliver ændret. I Enhedslisten er vi kommet med et meget fredeligt forslag. Vi vil have en boligskattekommission, der skal se på, hvordan vi kan indrette beskatningen lidt mere retfærdigt", lød det fra Johanne Schmidt Nielsen.

S og SFs 2020-plan er et "forhandlingsoplæg"
Den røde 2020-plan fra S og SF er ifølge Enhedslisten et rigtig godt "forhandlingsoplæg", og dermed signalerer partiet direkte, at de ikke hopper direkte med på alle punkter fra S og SFs 2020-plan. Men istedet kræver de kontant indflydelse efter et valg.

"Hvis Henrik Sass eller Ole Sohn går rundt og regner med, at Enhedslisten bare vil skrive under på hvad som helst, så er der et eller andet, de har misforstået", lød det fra den politiske ordfører til stor begejstring for tilhørene på Nørrebro.

Magrethe er Løkkes nye veninde
Enhedlistens ordfører langede desuden ud efter de radikales leder Margrethe Vestager. Vestager har støttet regeringens tilbagetrækningsreform - og dermed forringelser af efterlønsordningen. En ordning som Enhedslisten kæmper for at bevare.

"Jeg ville ønske, at den menneskelighed der kendetegner de radikales udlændingepolitik, den også var at finde i deres politik over for de ledige. Jeg ville ønske, at den menneskelighed også var at finde i deres politik over for de nedslidte. Men det er desværre ikke tilfældet. Oven i købet har Margrethe Vestager vist, at det er så vigtigt for hende at afskaffe efterlønnen, at hun er villig til at gamble med et nyt flertal", lød det fra Johanne Schmidt-Nielsen.

Schmidt Nielsen har tidligere på politisk-analyse.dk givet markant udtryk for at Enhedslisten vil kræve maksimal indflydelse på en rød regering med S og SF i regeringskontorene, samt at Enhedslisten vil kæmpe for at få indflydelse - og dermed minimere de radikales indflydelse på især den økonomiske politik. Netop de radikale kan kan få en særdeles gunstig parlamentarisk rolle efter et valg, partiet står lige nu til over 8 procent i en ny måling fra Megafon. R kan få den rolle som Dansk Folkeparti har haft under VK-regeringen siden 2001. En situation som Enhedslisten ikke ønsker.

"Enhedslisten fastholder sin rolle som borgernes vagthund i Folketinget. (...).
Det er mit indtryk, at både Socialdemokraterne og SF er meget bevidste om, at hvis en af deres ministre ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt, så vil vi gå præcis lige så hårdt til en SF’er eller en socialdemokrat, som vi er gået til for eksempel Rønn og Hjort", sagde Johanne Schmidt Nielsen tilbage i januar 2011 til politisk-analyse.dk.


Foto: Mikael Kristensen

mandag den 16. maj 2011

Rød blok vinder stort på Facebook

Humedia har lavet en simpel opregning over antal "likes" som de enkelte partier får på Facebook.

Enhedslisten og SF vil eksempelvis begge få 37 mandater hvis Facebook var den nye Folketingsal.

Ialt vil rød blok få 119 mandater mod blå bloks 60 mandater hvis Facebook var folkestyrets centrum.

Læs hele udregningen her fra to-mands firmaet Humedia

Der er ca. 2,3 millioner danskere der har en Facebook profil.


Kilde: Humedia og Ekstrabladet.dk

søndag den 15. maj 2011

S og SFs 2020-plan præsenteres i morgen

I morgen ventes S og SF at præsentere deres 2020-plan. Det erfarer B.T.

De politiske bølger er gået højt i den seneste tid og i morgen lanceres en meget vigtig plan fra oppostionen inden Løkke evt. udskriver valget på tirsdag.

Politisk-analyse.dk følger op når Thorning og Søvndals præsenterer 2020-planen som skal være med til at bane vejen til regeringsmagten for rød blok.

Læs mere her på Berlingskes Politiko

Kilde: BT.dk

tirsdag den 3. maj 2011

Bevar efterlønnen med skat fra multinationale selskaber

I Danmark er efterløn den gyldne totempæl som danske politikere fra både højre og venstre danser rituel stammedans omkring. Efterlønnen koster samfundet 17 milliarder om året. Multinationale selskaber i Danmark betaler ikke skat, og hvis de gjorde kunne det give op til 14 millliarder kroner om året.

De 17 milliarder kroner som finansministeriet anslår efterlønnen koster samfundet om året lyder måske af meget. Men set i det store husholdningsperspektiv er udgiften brødkrummer i det store budget der lægges hos Finansministeren i Den Røde Bygning.

Lad os først tage et kig på husholdningen Danmark:

I 2010 var statens udgifter budgetteret til at være 670 milliarder danske kroner ifølge Finansministeriets egne tal. Udgifterne var i 2009 på 633 milliarder kroner. Altså en stigning i udgifterne på knap 40 milliarder på grund af blandt andet stigende ledighed.

Efterlønnen på de 17 milliarder (nogen siger 16 milliarder) som alle politikere er enige om at diskutere udgør kun en meget, meget lille del af det samlede offentlige udgiftsniveau, og alligevel taler alle om efterlønnen, som om det var det eneste sted, vi kunne hente pengene og sikre fremtiden.

Fair nok - der er masser af rituelt og politisk brændstof i efterlønnen for begge fløje, men der er andre og bedre alternativer end at fjerne den.

Efterlønnen er som sagt blevet den nye totempæl som alle danser rituel stammedans omkring. Men den nye milepæl kunne istedet være at få multinationale selskabers manglende skattebetaling til husholdningen Danmark ind som en del af velfærdsdiskussionen. Her er næsten lige så mange penge at hente.


Milliarder bør hentes fra multinationale


Efterlønnen koster altså årligt det den danske statskasse 17 milliarder. Samtidigt er det et faktum at globale virksomheder som eksempelvis Kraft Foods og andre multinationale selskaber ikke betaler en krone i skat i Danmark.

Det anslås at cirka 30 pct. af de multinationale virksomheder i Danmark ikke betaler en krone i skat. Ifølge professor Bent Greve fra Roskilde Universitet er det sandsynligvis et sted mellem 7 og 14 mia. kroner om året som den danske stat går glip af.

Ifølge en undersøgelse som Enhedslisten har gennemført så har eksempelvis Nestlé - der er verdens største producent af føde- og drikkevarer - ikke betalt skat i Danmark i 20 år. Nestlé står bag en lang række kendte mærker som Nescafé, Nestea, Nestlé børnemad og beskæftiger omkring 240.000 mennesker verden over. Nestlé havde i 2009 et nettooverskud på ca. 52,7 mia. kr.

Et andet eksempel er Elgiganten Elgiganten der ejes af den norske Elkjøp koncern, der igen ejes af den britiske elektronikkoncern DSG international
plc. DSG international dækker 28 lande og beskæftiger ca. 40.000 medarbejdere. DSG international plc omsatte i 2009 for ca. 652 mia. kr. Elkjøp’s nettoomsætning i norden ligger på ca. 13,2 mia. kr. Elgiganten har ikke betalt skat i Danmark siden år 2000.

Istedet for at cutte efterlønnen kunne regeringen gå efter de mange milliarder der venter i kisterne hos Kelloggs, Kraft, Elgiganten, Q8 og en lang række andre multinationale selskaber. Det ville være retfærdigt - og sund fornuft. Efterlønnen skal bevares og det er oplagt at se efter kronerne hos multinationale selskaber som ikke bidrager med skat til det samfund de lukrerer på.

Vi giver dem infrastruktur og højt uddannelsesniveau kvit og frit og vi får jobs til gengæld. Men selskaberne lægger ikke nogle skattekroner som tak til det hårdtarbejdende folk - gyldne kroner som kunne være med til at bevare efterlønnen. Det er unfair, og de må til lommerne. Så enkelt er det.

Bliv medlem af "Multinationale selskaber skal betale skat" på Facebook.

Læs Enhedslistens undersøgelse af multinationale selskabers manglende skattebetaling til Danmark

Læs politisk-analyse.dk's forsvar for efterlønnen: "Det er såmænd Jens Vejmand"