søndag den 31. oktober 2010
søndag den 10. oktober 2010
Bogen der ændrede dagsordenen

Efteråret uden tvivl mest omtalte politiske bog "Projekt Løkke" er en solid tour de force i Løkkes liv og politiske levned - men der er ikke meget nyt under solen ud over mail-sagen og underholdende snapshots fra Løkkes natlige eskapader.
Sidste år kom Niels Krause-Kjærs biografi om Danmarks statsmininster Lars Løkke Rasmussen. Bogen var nøgternt beskrivende - nogle ville måske sige ligefrem positiv i sin fremstilling af Lars Løkke Rasmussen.
Sigge Winther Nielsen og Tanja Frederiksens "Projekt Løkke" er derimod et mesterstykke i misfarvning af Løkkes karakter. Nuvel - det er fint med en bog som er kritisk, men det går hårdt for sig, og det er tydeligt at bogen er mere end blot kritisk.
"Projekt Løkke" tage os hele vejen igennem Løkkes såkaldte dårlige egenskaber, smøgerne, øllerne, bull-dozer mentaliteten. Altsammen hudflettes med kulørte kilder fra Amtsgården i Hillerød, Sundhedsministeriet og hele molevitten.
Til slut i bogen er der dog lidt flere positive vibes at hente, men selv for en relativ rød læser er det sine steder trættende, at der er negativt fortegn overalt. Der mangler nuancer hist og her, men når det er sagt må man tage hatten af for researchen og materialegennemgangen som er solid og troværdig. Det er så en smagssag om man er til politisk journalistik med et væld af anonyme kilder.
Løkkes ledelese
Et af de mest interessante temaer i "Projekt Løkke" er kæmpe-forskellen mellem Fogh og Løkkes måde at drive organisation på i - både i Statministeriet og i Venstres folketingsgruppe - og som forplanter sig helt ud i Løkkes katastrofale håndtering af COP15 i København i december måned 2009.
Fogh var den der kridtede banen op, iværksatte drejebogen, udstak ordrer og lod ministrene knokle med deres ressortområder, hvoraf flere ministrer havde ondt i maven i dagene op til et stå-skoleret-møde med Fogh. Fogh var den der triumferede med østudvidelsen og "We have an agreement" i 2002 som formand for EU.
Løkke derimod er ifølge bogen åben og dynamisk i sin ledelsestilgang både i forhold til ministrene og V-gruppen, men også når det gælder daglig ledelse embedsværket i Statsministeriet er døren åben i Prins Jørgens Går, hvor den var hermestisk lukket under Fogh-æraen. Bogen giver et indgående indblik i at Løkkes joviale facon og åbne ledelsesstil både er Løkkes svaghed og styrke.
Det er meget interessant at få dybere indblik i Løkkes ledeleses-stil, og det er klart bogens store styrke, at der er fokus på forskellen mellem Fogh og Løkke. Det giver god indsigt og forståelse for Løkkes politiske DNA og selvforståelse som statsminister for kongeriget Danmark - samt hvad der har drevet Lille Lars fra Græsted til magtens tinder siden VU-dagene.
"Projekt Løkke" er et must for at forstå Løkke i en kommende valgkamp, og hvorfor han langt fra blot kan affejes som værende ude eller blot som vikaren. Løkke er kommet tilbage i politik, selv når solen har været mest sort, og alle har dømt ham brændt ud.
En Pind i øret
Ifølge forfatterne er der brugt over 200 kilder i bogen - langt de fleste anonyme. Det gør, at vi kommer helt med ud på de små stive klokketimer i selskab med en syngende Lars Løkke i den såkaldre "Badeklub" (en lille eksklusiv klub bestående af Løkke, Pind og Christensen der til Foghs store irritation badede sammen og drak i DGI-Byen - og muligvis konspirerede i det skjulte).
Et af de mest underholdende indslag i bogen er den famøse druktur som "Badeklubben" er på den 1. juni 2006 på restaurant Rio Bravo i København. Det er ganske enkelt underholdniing på højt plan og overgår selv de mest absurde scener i DRs dramaserie "Borgen".
Mail-sagen
Mail-sagen som lige nu er rykket helt ind på Løkkes skrivebord, og stadig piner Lene Espersen fylder ikke meget ud af bogens 324 sider, men det er den passage i bogen der har fået hele læsset til, at vælte for VK i september/oktober måned. Flere af den slags indgående afsløringer fra topembedsværket på Slotsholmen, ville have klædt bogen. Forfatterne har uden tvivl vidst, at de har siddet på en medie-bombe af dimensioner, og sagen har da også været med til at bogen langes over disken i stor stil. Man tør snart ikke tænke på hvad bogen kunne have sat gang i, hvis der var et par solide afsløringer mere.
"Projekt Løkke" mangler kort sagt flere hardcore afsløringer. Badeklub-historien er gammelkendt, det samme er fortællingene om Løkke i Afghanistan sammen med VU og Operations Dagsværk.
På positiv-siden skal det fremhæves at bogens opbygning er solid. Det giver mening at der trækkes en rød tråd tilbage til Løkkes amtsborgmester-tid i Frederiksborg for at forstå Løkkes senere kommunalreform som Indenrigsminister. Bogen giver desuden et dint nuanceret blik på hvorfor Løkke ikke er den store værdipolitiker, men derimod er en solid indenrigspolitisk arbejdshest med fødderne plantet i det danske velfærdssamfund.
Bogen er underholdende og kan ædes som forret i tre store bidder over en weekend, med efterfølgende stegt flæsk på Rio Bravo og en fadøl - samt et lille håb i habitten på, at Løkke måske dukker op senere med skønsang og en Pind (i øret).
4 stemmer ud af 6 stemmer herfra.
Projekt Løkke
Tanja Frederiksen og Sigge Winther Nielsen
Forlaget Gyldendal
299,95 kroner
Bestil den her
| Reaktioner: |
tirsdag den 5. oktober 2010
Fotogalleri: Folketingets åbning
Foto: Mikael Kristensen
Etiketter:
Folketingets åbning 2010
| Reaktioner: |
mandag den 4. oktober 2010
Akdogan, Dahl og Clausen: Det skal Løkke fokusere på i åbningstalen
I morgen tirdag den 5. oktober åbner Folketinget, og statsminister Lars Løkke Rasmussen går på talerstolen og udstikker pejlemærkerne for Danmarks fremtid. Hvad mener oppositionen Løkke bør fokusere på i talen i morgen? Politisk Analyse spurgte Socialdemokraternes Yildiz Akdogan, Enhedslistens Per Clausen og SFs Jonas DahlHvad bør Løkke lægge vægt på i åbningstalen?
Yildiz Akdogan (S):
Først og fremmest, så synes jeg, at Lars Løkke skal melde klart ud om det regeringens politik er at afskaffe efterlønnen og give yderligere unødvendige skattelettelser til de rigeste enkeltpersoner og selskaber, som det lige er blevet foreslået af regeringenspartneren, de Konservative. Derudover synes jeg, at Lars Løkke skal komme men en plan for uddannelsesområdet, der indebærer et reelt partnerskab med interessenterne på området og hvor han tager afstand fra undervisningsministeren, Tina Nedergaards, forfejlede tilgang til området. Slutteligt synes jeg, at det er vigtigt, at Lars Løkke fokuserer på det sociale område. Her tænker jeg især på de socialt udsatte boligområder, der i den grad er blevet glemt i "de gyldne år" i dansk økonomi og hvor der eksisterer lovløshed, arbejdsløshed og fattigdom. Hvordan skal vi som samfund løfte den store opgave det er, at få løftet disse områder? Det så jeg meget gerne et svar på fra Lars Løkke.
Per Clausen (EL):
Lars Løkkke bør erkende, at regeringen ikke har nogen svar på de udfordringer Danmark står over for. Ufinansierede skattelettelser har tømt statskassen og vi har nu spildt 9 år uden for alvor at få taget fat på den nødevendige omstilling til vedvarende energi. Den højt profilerede dialog om folkeskolens fremtid er endt med et regeringsdiktat. Regeringens politik vil derfor føre til øget arbejdsløhed og omfattende forringelser af den offentlige service. Lars Løkke bør derfor erkende, at han har spillet fallit og gå af og udskrive valg.
Jonas Dahl (SF):
Løkke bliver nødt til at forholde sig til Mail-sagen. Derudover skal hovedfokus være på arbejdsløsheden og statens finanser.
Hvad bliver de tre vigtigste politiske temaer i den nye politiske sæson?
Yildiz Akdogan (S):
Den danske økonomi vil utvivlsomt blive det største politiske tema. Det er der også en god grund til. Regeringens insisteren på at give skattelettelser har skabt et kæmpe hul i de offentlige finanser. Regeringen foreslår, at regningen skal betales af børnefamilierne, unge studerende og de ældre via massive nedskæringer i velfærden, hvorimod vi mener, at de der har vundet stort på regeringens skattelettelser og skattestop også skal betale lidt ekstra. Et andet vigtigt emne bliver uddannelsesområdet. Danmark er et af bare to OECD-landene, hvor andelen, der får en ungdomsuddannelse er faldet siden 2001. Regeringens politik på området har spillet fallit og de besparelser som VKO nu foreslår på området, vil kun forværre situationen. Det tredje vigtigste emne tror jeg bliver social marginalisering. Mens de rigeste er blevet rigere under den nuværende regering, så oplever vi i stigende grad, at mennesker bliver sat på gaden, at der hersker lovløshed i visse boligområdet og at alt i alt for mange unge vokser op i decideret fattigdom. Generelt bryster Løkke sig med at være økonomisk ansvarlig, jeg så meget gerne at der også var en socialansvarlighed.
Per Clausen (EL):
Vi skal have gang i omstillingen til vedvarende energi. Det er nødvendigt af hensyn til natur, miljø og klima og det kan skabe tusindsvis af nye arbejdspladser. Udsultningen af den offentlige sektor skal stoppes, sådan at vi kan få sat fokus på udviklingen af velfærd for alle og en høj standard inden for uddannelse, offentlig service og sundhed. DEr skal gøres op med privatiseringer og udbudstvang. forringelserne for de arbejdsløse skal tages af bordet. Ydelserne skal sættes op og den ydmygende aktivering skal stoppes. Også arbejdsløse skal mødes med respekt.
Jonas Dahl (SF):
Arbejdsløsheden, statens underskud og Danmarks fremtidige vækst er de tre vigtigste temaer.
Hvad mener du om mailsagen - hvad kommer sagen til at betyde for den nye politiske sæson?
Yildiz Akdogan (S):
Det er jo svært at finde ud af hvad der er op og ned i den sag, men jeg synes, at der tegner sig et generelt billede af, at Venstre og de Konservative har svært ved at skelne mellem partiorganisation og embedsapparat. Det synes jeg er en meget uheldig udvikling og det er desværre også med til at skabe mistillid til vi, politikere. Jeg synes, at det ville klæde regeringen, hvis de nedsatte en undersøgelseskommission, der kan belyse hele sagen omkring den massive overbetaling af privathospitalerne, der har fundet sted siden VKO kom til i 2001.
Per Clausen (EL):
Mailsagen er en udløber af sagen om overbetaling af de private sygehuse. Den handler både om en minister, der lyver for at skjule, at Lars Løkke aktivt har sikret privathospitalerne en overbetaling og om en statsministere, der er villig til at lade samfundet betale dyrt for at komme igennem med den privatisering af sygehusområdet, som hele tiden har været hans mål. Derfor kommer sagen til at spille en stor rolle i det komende efterår.
Jonas Dahl (SF):
Sagen er selvfølgelig alvorlig ikke bare for Lene Espersen, men også for Lars Løkke Rasmussen. Fordi sagen igen sætter overbetalingssagen på dagsordenen, endelig sætter den også spørgsmål ved både Løkke og Lenes embedsførelse. Jeg tror også, at sagen får den betydning at valget nu er udsat til 2011.
Folktinget åbner i morgen tirsdag den 5. oktober, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen holder åbningstale kl. 12.00. Torsdag den 7. oktober er der åbningsdebat i Folketinget.
Læs mere om Folketingets åbning her
Abonner på:
Indlæg (Atom)