mandag den 31. maj 2010

Løftebrud, fugle på taget - og dagpenge

I dag blev VKOs plan om at nedskære dagpengeperioden fra 4 år til 2 år behandlet i Folketinget. Det blev en marathon-debat der sluttede ved aftentid. Reportage fra dagpenge-debatten og interview med Socialdemokraternes Maja Panduro


Enhedslistens Line Barfod fastslog at VKO-planen kommer til at koste 1,3 milliarder kroner og at 10.000 mennesker vil ryge fra dagpenge til kontanthjælp. Samtidig anklagede S og SF igen og igen VKO for klokkeklart løftebrud og hev citater frem fra gemmeren fra både DFs Kristian Thulesen-Dahl og Venstres Claus Hjort Frederiksen. Citaterne blev sendt afsted som byger mod både DF'eren Bent Bøgsted der forsøgte at afværge de værste mén, og skytset blev derefter rettet mod beskæftigelsesminister Inger Støjberg der reagerede skarpt ved at gå til modangreb på oppositionen, en oppposition, hun mente kun havde et "skuldertræk til overs" for hvor stor finanskrise Danmark reelt står i.

Massivt løftebrud
Socialdemokraternes Julie Rademacher påpegede igen og igen at regeringen og Dansk Folkeparti begår massivt løftebrud. Rademacher forsøgte flere gange at få en klar definition på hvad et løftebrud er fra beskæftigelsesminister Inger Støjberg. Svaret kom prompte:

"Definitionen på et løftebrud er det som Poul Nyrup Rasmussen lavede med efterlønnen", lød det tørre og kontante modsvar fra Inger Støjberg.

Regeringen brugte desuden knastørt krudt på at nedskyde S-SFs fælles plan "Fair Løsning" som værende fugle på taget og varm luft. Gentagene gange angreb VKO-ordfører SFs ordfører Eigil Andersen for at både S og SF i fremover på dobbeltmoralsk vis vil følge VK-regeringens nedskæring af dagpengeperioden - at de selv var med på nedkortning af perioden i 1998 og i 2008.

Regeringen anklagede S og SF for ikke at melde klart ud omkring, hvor mange år S og SF konkret vil have dagpengeperioden til at være hvis de skulle bestemme efter et kommende folketingsvalg. Eigil Andersen ville ikke lægge sig fast:

"Det er op til en dialog mellem arbejdsmarkedets parter", slog Eigil Andersen fast.

Op til arbejdsmarkedets parter
Generelt understregede politikere fra S og SF at det må være op til arbejdsmarkedets parter at fastsætte den endelige dagpengeperiode - en dialog som regeringen og DF fuldstændig har misset ifølge oppositionen. Eigil Andersen (SF) påpegede at dialog med arbejdsmarkedets parter er klart at foretrække fremfor fluks at ændre dagpengeperioden over en nat - uden at arbejdsmarkedets parter har været med på råd, som VKO netop har gennemtrumfet over-night.

Skattelettelser til bankdirektøren
Socialdemokraternes finansordførerMorten Bødskov afkrævede svar fra Inger Støjberg om, hvorfor de rige har fået skattelettelser for 20 milliarder igennem de seneste år, alt imens det nu er de svageste og de ledige der skal betale regningen for finanskrisen:

"Hvordan er det som beskæftigelsesminister, at skulle se dagpengemodtagerne i øjnene imens bankdirektørerne har fået skattelettelser i halvmillion-klassen", ville Bødskov gerne have beskæftigelsesministeren til at svare på. Svaret udeblev.

Oppositionen blev ved at slå på, at hvis ikke regeringen havde givet skattelettelser til de rigeste for 20 milliarder, så ville hullet på 24 milliarder være lukket.

Politisk Analyse spurgte senere på aftenen Socialdemokraternes Maja Panduro, hvad hun mente om dagpenge-debatten og VKOs spareplan efter en lang og sej debat.

VKO vil nedkorte perioden, hvor ledige kan få dagpenge fra de nuværende 4 år til 2 år gældende for ledige pr. 1. juli i år. Socialdemokraterne og SF vil overlade dagpengeforhandlingerne til arbejdsmarkedets parter. Men VKO understreger, at S ville gøre nøjagtig det samme tilbage i 2008 som VK-regeringen gør nu - har de ret?

Nej. Vores forslag i 2008 var væsentligt anderledes end den forringelse der bliver haste-gennemtrumfet nu. Vores forslag lod pengene blive i dagpengesystemet, så en eventuelt kortere periode til gengæld ville udløse en højere sats. Og vores forslag handlede om at give valgfrihed til lønmodtageren, så den enkelte selv kunne bestemme, om man ønskede den nuværende sats i den nuværende periode, eller om man ønskede en højere sats i en kortere periode. Det var et helt andet forslag end dét Dansk Folkeparti laver sammen med regeringen nu, hvor man tager dagpengene - for nogle hele forsørgelsesgrundlaget - fra dé, der allerede er blevet ramt én gang ved at miste deres arbejde. Man gør det endda på trods af højtidelige løfter om det modsatte, fra både Venstre og DF. For eksempel gruppeformand Kristian Thulesen-Dahl i Jyllandsposten 9. januar i år: "Vi kan under ingen omstændigheder støtte reformer, der skærer i efterlønnen eller sænker dagpengeperioden."


S blev angrebet for ikke at ville tage ansvar af blandt andet Dansk Folkepartis Bent Bøgsted. Han påpegede at DF handler ansvarligt, og at tiden nu er en anden end da DF fredede dagpengene på grund af finanskrisen. Bøgsted mente ikke, at DF og regeringen har begået noget løftebrud - hvad siger du til det?

At tiden skulle være en anden er en slatten undskyldning som i givet fald kan bruges når som helst. Sidst Dansk Folkeparti lovede ikke at forringe dagpengeperioden, var i april måned, altså for mindre end to måneder siden. Det er intet andet end et plat forsøg på at løbe fra et helt klokkeklart løftebrud. Hvis det ikke er løftebrud at love én ting og bagefter gøre det stik modsatte - at love ikke at forringe dagpengeperioden, og bagefter halvere den - ja så ved jeg ikke hvad der skulle være et løftebrud?

DF, V og K har netop lavet ny ordning omkring børnepengene så loftet nu hæves til 35.000 istedet for 30.000 kroner og alle børnefamilier bliver nu beskåret 5 procent - er det et bedre forslag?

Jeg ser ærligt talt ikke de store ændringer i det der nu er meldt ud, andet end at regeringen og Dansk Folkeparti åbenbart er endnu mere i panik end først antaget, når de ændrer på så centralt et element i deres plan mindre end en uge efter, at de har lavet aftalen. Det er stadig børnefamilierne der skal betale regningen for skattelettelses-festen, og det er stadig dem med flest børn og dårligst økonomi som det vil gøre mest ondt på.


Fakta om Maja Panduro

28 år, folketingsmedlem for Socialdemokraterne
Opstillet i Randers Sydkreds
Medlem af retsudvalget, udvalget for udlændinge og integration, indfødsretsudvalget, kommunaludvalget, og stedfortræder i socialudvalget


Læs mere om Maja Panduro


Hvad sker der de næste dage?

I de kommende dage 2. og 3. behandles regeringens genopretningspakke i Folketinget. Læs mere og følg med løbende på www.ft.dk. Tirsdag den 8.juni har LO og 3F indkaldt til stordemonstration mod regeringens spareplan. Demonstrationen starter kl. 16.30 på Christiansborg Slotsplads.

fredag den 28. maj 2010

Rød blok stormer frem

Befolkningen straffer VKO for spareplanen. For første gang har S og SF klokkeklart rødt flertal uden om de radikale hvis der var valg nu. Det viser en måling som Megafon har foretaget for TV2 og Politiken.

Ifølge målingen får Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten tilsammen 92 mandater, hvis altså man inkluderer de tre nordatlantiske mandater, der normalt stemmer sammen med den røde blok.



Målingen viser at Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti kun kan mønstre 79 mandater.

»Det er ved at være skiftetid i dansk politik«, siger Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen til politiken.dk.

(Kilde: Politiken.dk/TV2 News)
Foto: Mikael Kristensen

tirsdag den 25. maj 2010

Fair løsning vs. sær løsning

I dag præsenterede regeringen med DF den såkaldte genopretningsplan som den ser ud efter intense forhandlinger i Finansministeriet hen over pinsen. For kort tid siden præsenterede S og SF deres bud på en vækstplan.

VKOs spareplan


Hovedpunkterne ser således ud i V, K og DFs spareplan:

Der indføres et loft for fradrag for faglige kontingenter på 3.000 kr. årligt.

Dagpengeperioden halveres fra 4 til 2 år.

Sundhedsområdet løftes med 5 mia. kr. i 2011-2013.

Der afsættes 5 mia. kr. til flere i uddannelse samt svage og udsatte grupper m.v.

Omprioriteringer af offentlige udgifter.

Arbejdsmarkedsreform, der styrker vækst og beskæftigelse.

Den automatiske regulering af beløbsgrænser for skatter mv. suspenderes i 2011-2013

Den aftalte forhøjelse af topskattegrænsen i 2011 udskydes i tre år til 2014

Læs hele udspillet her på Finansministeriets hjemmeside

Fair løsning

For kort tid siden præsenterede S og SF deres "Fair Løsning", der er de to partiers bud på hvordan Danmark klarer sig ud af krisen bedst muligt.

Hovedpunkterne i S-SF planen ser således ud:

Flere job her og nu
Der skal handles overfor den stigende ledighed, inden den udvikler sig til langtidsledighed. Derfor ønsker S og SF at fremrykke offentlige investeringer for 5 mia. kr. i 2010 og 10 mia. kr. i 2011. Det har reelt kun en lille effekt på det offentlige budget, men stor betydning for arbejdsløsheden.

Investeringer i job som Danmark skal leve af i fremtiden
Danmark skal investere i nye teknologier, så vi sikrer, at der skabes nye eksportjob i stedet for dem, der forsvinder - ikke mindst i udkantsdanmark. Det gælder bl.a. en massiv fælles offentlig-privat satsning for at fremelske nye, grønne eksportarbejdspladser.

Trepartsaftale om langsigtet økonomisk holdbarhed
En ny regering vil invitere til trepartsdrøftelser med arbejdsgivere og lønmodtagere om at skabe fælles løsninger på de store økonomiske udfordringer. Ambitionen er en helhedsaftale, der opruster Danmarks produktivitet og konkurrenceevne, styrker den unikke danske model på arbejdsmarkedet, og skaber det nødvendige finansieringsgrundlag under velfærdssamfundet. Omfanget svarer til at øge den gennemsnitlige arbejdstid en time om ugen.

Mere og hurtigere uddannelse
Danmark skal oprustes i hele uddannelsesspektret fra folkeskole til voksen- og efteruddannelse. Kvaliteten skal op, og de unge skal gennemføre en kompetencegivende uddannelse et halvt år tidligere i gennemsnit.

Ny velfærd
Det kommunale selvstyre skal sikres ny vitalitet i et nyt partnerskab for velfærd mellem Folketinget og kommunerne. Mistillid og kontrol skal afløses af et forpligtende samarbejde med gensidig ansvarlighed for genopretningen af velfærden og Danmarks økonomi.

Læs hele S-SF udspillet her

Sparerunde overfor vækstrunde

Tilbage står at S og SF vil arbejde sig ud af krisen og vækste sig vej ud af krisen til en bedre fremtid for Danmark. VK-regeringen med DF som følgesvend vil derimod spare sig ud af krisen ved at skære dagpengeperioden ned fra fire til to år samt spare massivt på tolkebistand, kunstig befrugtning og andre ydelser indenfor det offentlige. At det igen er det mest udsatte der skal betale krisen er ubegribeligt. De folk der mister deres arbejde som følge af finanskrisen bliver dobbeltstraffet ved at dagpengeperioden forkortes med to år. Bankdirektører og multinationale selskaber slipper ikke en krone i regeringens genopretningsplan ud over at den aftalte forhøjelse af topskattegrænsen i 2011 udskydes i tre år til 2014.
Læs eksempelvis her hvordan VKOs spareplan går ud over en familie på Ærø der mister op imod 70.000 kroner om året på grund af spareplanen.


DFs løftebrud

Ovenikøbet begår både finansminister Claus Hjort Frederiksen og finansordfører for Dansk Folkeparti klokkeklart løftebrud i det Kristian Thulsen Dahl tilbage i januar gav en garanti for at DF ikke ville røre ved dagpengesatserne. Thulsen Dahl sagde 9. januar 2010 til Jyllands Posten med fasthed i stemmen:

»Jeg vil godt opfordre regeringen til at finde en fælles holdning. Vi kan under ingen omstændigheder støtte reformer, der skærer i efterlønnen eller sænker dagpengeperioden«.


Løkkes troværdighed i frit fald


Efter dagens fremlæggelse af regeringens spareplan er statsminister Lars Løkke Rasmussens troværdig i frit fald. Det skriver Politiken onsdag aften.

Ifølge en ny Megafon-måling foretaget for politiken så svare hele 63 procent af befolkningen at de ikke længere har tillid til landets statsminister.

Ud af de 63 procent har 51 procent aldrig været overbeviste om Løkkes værd, mens de sidste 12 procent er frafaldne tilhængere.


(Kilde: altinget.dk, Finansministeriet, Politiken.dk, fairløsning.dk)

tirsdag den 11. maj 2010

Overblik og reaktioner på S og SFs "Fair løsning"

I dag præsenterede S og SF den længe ventede plan "Fair løsning - sammen ud af krisen". Vi skal arbejde os ud af krisen i stedet for at spare og skære ned, mener Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidt. En time mere om ugen - eller 12 minutter om dagen - er hvad SF og S mener danskerne skal lægge til en 37 timers arbejdsuge fremover.

Se hele pressemødet i fuld længde på eb.dk


S og SFs initiativer kort:


1. Flere job her og nu
Der skal handles overfor den stigende ledighed, inden den udvikler sig til langtidsledighed. Derfor ønsker S og SF at fremrykke offentlige investeringer for 5 mia. kr. i 2010 og 10 mia. kr. i 2011. Det har reelt kun en lille effekt på det offentlige budget, men stor betydning for arbejdsløsheden.

2. Investeringer i job som Danmark skal leve af i fremtiden
Danmark skal investere i nye teknologier, så vi sikrer, at der skabes nye eksportjob i stedet for dem, der forsvinder - ikke mindst i udkantsdanmark. Det gælder bl.a. en massiv fælles offentlig-privat satsning for at fremelske nye, grønne eksportarbejdspladser.

3. Trepartsaftale om langsigtet økonomisk holdbarhed
En ny regering vil invitere til trepartsdrøftelser med arbejdsgivere og lønmodtagere om at skabe fælles løsninger på de store økonomiske udfordringer. Ambitionen er en helhedsaftale, der opruster Danmarks produktivitet og konkurrenceevne, styrker den unikke danske model på arbejdsmarkedet, og skaber det nødvendige finansieringsgrundlag under velfærdssamfundet. Omfanget svarer til at øge den gennemsnitlige arbejdstid en time om ugen.

4. Mere og hurtigere uddannelse
Danmark skal oprustes i hele uddannelsesspektret fra folkeskole til voksen- og efteruddannelse. Kvaliteten skal op, og de unge skal gennemføre en kompetencegivende uddannelse et halvt år tidligere i gennemsnit.

5. Ny velfærd
Det kommunale selvstyre skal sikres ny vitalitet i et nyt partnerskab for velfærd mellem Folketinget og kommunerne. Mistillid og kontrol skal afløses af et forpligtende samarbejde med gensidig ansvarlighed for genopretningen af velfærden og Danmarks økonomi.

(Kilde: Altinget.dk)

Venstres Søs Marie Serup og Kristian Jensen reaktion på "Fair løsning"



Dokument og links-oversigt over "Fair løsning

Resume af "Fair løsning" (pdf)

Hele "Fair løsning" (pdf)
Peter Mogensens analyse i Politiken


Vestager: Det er et meget godt bud

Jarl Corduas analyse

Information: Løkke ser S-SF's plan som uansvarlig

Thorning: Der er ingen smertefrie udveje


Danskerne: Ja til at arbejde mere


3F tager positivt imod plan fra S og SF

En fair løsning er sund fornuft


Læs mere på: www.fairløsning.dk

fredag den 7. maj 2010

Bag facaden på Venstres superspin-enhed



Her står den øverste chef for Venstres kommunikation på sociale medier Søs Marie Serup, daglig leder af Venstres Center for kommunikation. Hun reklamerer sammen med (tidligere) V-kronprins - nu gruppeformand - Kristian Jensen. Set-uppet minder mest om et par 6.klasses elever der har fået lov at lave video for første gang. Ikke til at se at det er super-spinnerne der er i gang - men sjovt er det.