...Dybt at falde

Morten Pihls nye bog "Højt at flyve " er en gedigen gennemgang af Brixtofte-sagen fra A-Z. Undersøgende og objektiv journalistik når det er allerbedst. Her fifles ikke med malende billeder og subjektive kommentarer, istedet dissekeres Brixtofte-skandalen yderst troværdigt.

Hver eneste bilag gennemgås slavisk og læseren står kort sagt tilbage med billedet af en gal politiker der hjemmevant færdes i en romersk rødvinsrus i "5000 kroner pr.flaske-klassen" imens Farum-borgerne betalte for gildet og fik pensionistrejser og Kong Peter til gengæld.

Skridt for skridt nebrydes Brixtoftes egne forklaringer med det ene mere horrible bilag og afslørende dokument efter det andet, som journalist Morten Pihl selv var med til "breake" i B.T. da Brixtofte-sagen for alvor rullede tilbage i 2002.

Brixtofte har siden dengang afsonet første del af sin straf i den såkaldte sponsorsag, og står nu for at skulle afsone sidste del af sin straf i Horserød Statsfængsel dømt for embedsmisbrug i hovedsagen. Brixtofte blev blandt meget andet i hovedsagen fundet skyldig i optagelse af lån på 450 millioner uden om byrådet og at han skjulte den dårlige økonomi for byrådet. Systematiske lovbrud som blev krydret med det danmarkskendte rødvinsdruk og rejser for millioner af skatteyderkroner. Som et lille kuriosum kan Pihl afsløre at Brixtofte sågar havde en flaske rødvin med i borgmesterbilen og fik det som de politiske venner betegnede som sove-vin med hjem til natpuden, samt at Michael Falch skulle hyres som kulturchef i Farum med fri bil og 80.000 kroner om måneden.

Hvordan kunne det ske?

Når man læser Pihl gennemgang af Brixtofte-sagen sidder man hele tiden med spørgmålet i baghovedet, hvordan kunne dette bedrag foregå i så mange år uden Brixtoftes daværende politiske venner fattede mistanke? Vennerne inkluderede prominente V-politikere. Svarer giver dog selv, jo længere man kommer ind i bogens granskende gennemgang. Brixtofte var ikke til at stole på, han løj og bedragede alle. Hvis man inden bogen som læser havde tanken: "Er han gal eller genial"?, så sidder man tilbage efter endt læsning med konklusionen: Gal!

Brixtofte konstruerede sin egen virkelighed og forsvarer denne "Brixtofte-virkelighed" til det allersidste, selvom snesevis af dommere har dømt ham for de samme ulovligheder ved alle retsinstanser. Det får man et rystende instryk af i bogens slutning hvor Pihl gengiver et interview med Brixtofte der blev lavet af journalist Thomas Lyager til TV2 News kort efter landsretten havde afsagt dom i hovedsagen (den anden var sponsorsagen, den med kanalisering af penge til Farum Boldklub via Farum Kommune):

Byrretten har idømt dig to års for det her, nu også Østre Landsret, er det ikke på tide, at man måske indser, at okay: Det kan være, jeg måske tager fejl?

"Ikke det fjerneste! Og byrettens dommer Peter Garde var min åbenlyse politiske modstander. Det er ham, der har tilrettelagt det hele. Han er en yderliggående nationalist, som i Ugeskrift for Retsvæsen direkte har sagt, at man skal diskrimenere udlændinge også ved domstolene. Det kan jeg bevise, det har han selv skrevet. Det vil sig, det er politiske modstandere, som har dømt mig, og det har jeg ingen respekt for".

Retfærdighed og tristhed
Man sidder som læser af Pihls fremragende og nøgterne sags-gennemgang tilbage med to grundlæggende følelser: En god følelse af at demokratiet og rettergangen i Danmark fungerer fint og at Brixtofte straffes retfærdigt for det uhyrlige kommunalpolitiske bedrageri han begik. Et bedrageri som forlængst er gået over i Danmarkshistorien som Danmarks svar på Berlusconis bedrifter. Den anden følelse er umådelig tristhed. Tristhed over en stakkels menneskeskæbne og et politisk vingeskudt liv der blev smadret af egne umoralske dispositioner, bedrageri, druk og virkelighedsfjernt magtmisbrug.

Imens jeg læste Pihl medrivende bog over et par dage var jeg til tranmissionen af DRs kommunalvalgs-aften i Cirkusbygningen. Tilfældigvis var Brixtofte også til stede i Cirkusbygningen. Ved et tilfælde passerede jeg Brixtofte på trappen ud til receptionen. Her så jeg kort sagt en meget slidt Peter Brixtofte. Rød i hovedet og stavrende op af trapperne til tilhørerpladserne - en alene og forladt Brixtofte med et skævt smil på vej i fængsel - som om intet var hændt. En alkoholiseret bedrager og en træt cirkushest uden noget nyt cirkus at styre.

Karakter: Pihls bog er fremragende objektiv journalistik, ægte, troværdig og bakket op af tonsvins af dokumenter og bilag som man næsten drukner i til slut i bogen. Hos Pihl er der ingen løse påstande, alt er underbygget med fakta. Kort sagt: "Højt at flyve" er ny god vin på solide flasker: 5 ud af 6 stemmer herfra

Morten Pihl
”Højt at flyve - Peter Brixtoftes utrolige rejse fra stjernepolitiker til straffefange”
Jyllands-Postens Forlag
336 sider

Analyse: Netaviser er fumlende teenagere

Af Jannie Møller Hartley

13 år efter lanceringen af den første danske netavis er der stor forskel på kvaliteten.

Da det danske nyhedslandskab i 1999 for første gang blev underkastet en systematisk kortlægning, var internettet endnu så umodent, at det ikke på det tidspunkt gav mening at have det med som selvstændigt medie i undersøgelsen.

Men nu, ti år senere, er nettet blevet en integreret del af alle mediehuse, så da Projekt Nyhedsuge skulle gennemføres igen i 2008, blev et af de mest interessante forskningsspørgsmål, hvordan netaviserne bidrager til produktionen af nyheder i Danmark?

Undersøgelsen, som blev gennemført af femten forskere med professor Anker Brink Lund i spidsen, så nærmere på indholdet af fem større netaviser og af den regionale netavis nordjyske.dk, og den viste overordnet set, at nettet trods alt stadig er en umoden teenager sammenlignet med de toneangivende nyhedsleverandører, dagbladene, radio og tv.

Analyserne viser således klart og tydeligt, at selve indholdet af netaviserne i høj grad består af genbrug, bl.a. copy-paste-nyheder. Det gælder f.eks. nyheder fra Ritzau, citerede nyheder fra andre mediehuse eller nyheder fra andre medieplatforme i netavisens eget hus.

Genbruget er så omfattende, at det giver mere mening at tale om nettet som en distributionsplatform for genbrug end at betragte de nye medier som en selvstændig produktionsmedieplatform.


Afhængige af Ritzau

Analyserne, der er gennemført i november 2008, viser for det første, at telegramstoffet fylder meget på netaviserne – om end nogle netaviser er mere afhængige af Ritzau end andre.

På en typisk nyhedsdag fylder telegramstoffet i gennemsnit omkring 55 pct. på berlingske.dk, 50 pct. på tv2.dk og nordjyske.dk, omkring 40 pct. hos dr.dk og eb.dk og omkring 30 pct. på jp.dk og politiken.dk.

For det andet kommer en stor del af stoffet fra andre medier. tv2.dk topper ved at låne omkring 40 pct. af deres historier fra andre medier. eb.dk og dr.dk gør det i hhv. 29 og 27 pct. af deres historier, pol.dk citerer andre medier i 11 pct. af deres historier, mens berlingske.dk og nordjyske.dk kigger mindst mod andre medier med kun en og fem pct. af deres stof citeret fra andre medier.

Det næste skridt i forskningsprojektet har været at undersøge egenproduktionen på de seks netmedier. Her var det særligt interessant at finde ud af, i hvilken udstrækning netmedierne henter og distribuerer stof fra de andre platforme i samme mediehus.

Nordjyske.dk er ganske markant, når det gælder deling af stof fra sin egen originalplatform, dagbladet. 50 pct. af stoffet stammer fra avisplatformen. jp.dk følger efter med 47 pct., berlingske.dk’s netstof var i nyhedsugen 33 pct. direkte distribution fra avisen.

På dr.dk var det 12 pct., der kom fra andre DR-platforme, mens politiken.dk og tv2.dk havde færrest nyheder fra andre interne platforme – med hhv. 5 og 1 procent.

Nøgletallene efterlader et indtryk af nogle danske netredaktioner, som synes at bruge størstedelen af deres tid på at prioritere, selektere og videreformidle journalistisk stof fra andre medier. Men der er forskelle på netaviserne: Tallene indikerer, at man kan tale om to modeller for organiseringen af den netjournalistiske produktion.

Berlingske og Nordjyske kan ses som repræsentanter for ’mediehusmodellen’, hvor der lægges vægt på genbrug af stoffet. Modpolen er ’den flermediale model’, hvor der satses mere på original webjournalistik.

Original webjournalistik

I nyhedsugen 2008 er politiken.dk det medie, der tegner den flermediale model tydeligst. Midt mellem de to modeller finder vi medier som jp.dk og dr.dk, som både har en selvstændig netjournalistisk produktion og bruger nettet som distributionskanal for nyheder og indslag fra de andre platforme i huset.

Jo længere redaktionerne går i retning af den ’mediehusmodellen’, jo større afhængighed af fællesstoffet fra Ritzau, hvilket indikerer, at de fleste mediehuse har opbygget en praksis, hvor nyhedsdækningen på netmediet klares med Ritzaustof, og resten af stoffet hentes fra andre platforme.

Den flermediale netredaktion tager derimod både kampen op med Ritzau, andre medier og andre platforme i huset i jagten på nyhederne. Strategien baserer sig her på en journalistisk praksis, hvor man ser nettet som noget særligt, en platform, der er noget i sig selv.

Sammenligner vi egenproduktionen på tværs af de fem analyserede netmedier, har politiken.dk med 33 pct. klart den største del. Eb.dk rummer 20 pct., tv2.dk har otte pct., dr.dk syv pct., berlingske.dk fem pct., mens nordjyske.dk i november 2008 producerede én procent af sine historier alene til netmediet. Resten var genbrug og telegrammer.

Selvstændigheden på web er altså gennemgående noget begrænset. Netaviserne opfører sig groft sagt som teenagere, der fumler rundt for at finde en selvstændig identitet. Det er da også kun 13 år siden, den første danske netavis blev lanceret.

Forhåbentlig bliver ’avismor’ og ’tv-far’ ikke ved med at behandle netmedierne som pattebørn, men giver dem lov til at udvikle sig til fuldvoksne og selvstændigt producerende medieplatforme.

FAKTA:

Jannie Møller Hartley er Ph.d.-studerende ved RUC på Institut for Kommunikation, virksomheder og informationsteknologier. Hun har senest bidraget med bla. artiklen "Uden saks og klister..." til bogen Hvor kommer nyhederne fra? Den journalistiske fødekæde i Danmark før og nu af Lund, Willig & Ørsten. Forlaget Ajour (2009)

En kedelig opsamling

Analytisk, velresearchet – og et halvkedeligt opsamlings-hit af en bog over de danske toppolitikere og deres mulige status som superbrands i det danske mediedemokrati

Bo Bredsgaard Lund og Mads Christian Esbensen har begået et velresearchet, analytisk værk. Set med det kvantitative blik, er der masser politikere der i bogen analyseres til hudløshed. Lad det være sagt med det samme at det godt arbejde og til tider spændende læsning.

Men set med det kvalitative blik er det også en halvkedelig bog om Danmarks mest kendte politikere og om deres roller som værende henholdsvis potentielle eller ikke-potentielle superbrands. Gentagelser, gamle meningsmålinger og allerede gennemtærsket viden om politikerne tygges endnu engang igennem for at komme til pointen: Der skal flere ting til at udgøre en god politiker i det moderne mediedemokrati, og her fungerer paraplyen ”superbrand” blot som en plausibel undskyldning for at gentage gentagelserne. Vi har som læsere - og ugentlige seere af Mogensen & Kristiansen og i gamle dage Jersild & Spin - forlængst fattet at det for den moderne poltiker ikke er nok blot at kunne se godt ud på tv eller blot kukkelure i det politiske maskinrum. Begge ingredienser er lige vigtige, og det bruges der så 336 sider på at kredse om.

Bogen fungerer mere som en opsummering af forskellige politikeres ”kampform” igennem de seneste 5-10 år og læner sig dybest set på allerede gennemførte undersøgelser af politikernes fremtræden, som forlængst har været offentliggjort i landets morgenaviser og medier.

Lund og Esbensen gennemgår slavisk danske toppolitikere fra a til z som Søvndal, Fogh, Løkke, Hedegaard og Espersen og kendte MF’ere som Johanne Schmidt Nielsen og Mette Frederiksens – vi gennemgår deres politiske dna efter seks konkrete parametre: synlighed, strategisk kommunikation, politisk håndværk, visioner, troværdighed og karisma. Det er altsammen meget fint - men også skematisk tørt og kedeligt. Hvor er interviewene henne? Istedet er der brugt aviscitater og heftig saksning fra Infomedia.

De seks udvalgte analyse-parametre skaber dog grundlæggende et fint overblik for læseren, og vi følger en skematisk analyse og kommer godt rundt om de enkelte politikere, dog med overvægt på politisk håndværk og strategisk kommunikation.

Stavefejl

Noget som irriterer grænseløst er de mange stavefejl, som eksempelvis her på side 130-131:

”Dette blev blandt andet understreget, da han kort efter sin tiltræden som statsminister langede ud efter de såkaldt politiske kommentator, som han mente ødelagde danske politik”

Hele tre fejl i endelserne på ordene i en bog til flere hundrede kroner er simpelthen for dårligt – det går nok på en gratis blog som denne, men ikke i en gennemredigeret bog som et professionelt forlag udgiver. Pinlighederne forsætter flere steder, ex. på side 131 hvor landets statsminister staves Lars løkke – altså med et lille l istedet for et stort L. Det kan godt være at det er ubetydelge småfejl men det efterlader simpelthen et indtryk af useriøsitet og sjusk.

Superbrand

Hovedproblemet med ”Det politiske superbrand” er at der ikke kommer ret meget nyt frem. Vi ved efterhånden godt at Fogh står (og stod) stærkt som politisk håndværker og strategisk kommunikator og derimod har måtte kæmpe for karismaen, ved at gøre sig mere folkelig og mere smilende. Væk med de stikkende øjne og tra la la. Vi ved at Naser Khader har det svært med troværdigheden efter Ny Alliances storhed og fald og dermed ikke længere fremstår som noget der blot minder om et superbrand – men derimod en falmet en af slagsen. Men at hive Khader-tragedien med igen, igen er for trist. At Conni Hedegaard og Villy Søvndal er mediedarlings og karismatiske kommer heller ikke som den helt store overraskelse.

Termen det politiske superbrand kan fint erstattes med en et enkelt: ”taktisk, chamerende og dygtig politiker” – mere knald er der ikke i den term. At bruge en hel bog på at finde og udkrystallisere et dansk superbrand er spildt mælk. Der er ingen Obama, kun Fogh har nået noget der bare minder om et superbrand internationalt og nationalt – men der forsøges med næp og kløer.

Der også positive sider i bogen. Bogens force er at man kan få et hurtigt view over de enkelte politikere, og at der bliver plads til analyse af så mange politikere. Derudover er sidekapitlerne om kendiseffekten i det danske mediedemokrati og kapitlet om fremtidens politiker faktisk de mest interessante i hele bogen. Kort sagt fungerer bogen fint som opsamling på politikernes fremtæden for den letøvede politiske nørd, men den opmærksomme avislæser og superpolitiske nørd vil ikke finde ret meget nyt i ”Det politiske superbrand”.

3 ud af 6 stemmer til ”Det politiske superbrand”

Det politiske superbrand
Bo Bredsgaard Lund & Mads Christian Esbensen
Børsens Forlag
336 sider


Læs mere:

Forlagets omtale af "Det politiske superbrand":

Vi lever i en tid, hvor medierne i stigende grad har fokus rettet mod personer. For de folkevalgte betyder det, at det ikke længere er nok 'bare' at være en god og driftsikker politiker. For at opnå vælgernes gunst må de arbejde med at forme det billede, som offentligheden skal have af dem; nutidens politiker må kort sagt udvikle sig til et brand.

'Det politiske superbrand' opstiller seks parametre, som ligger til grund for en politikers brand value: synlighed, strategisk kommunikation, politisk håndværk,visioner, troværdighed og karisma. Desto bedre en politiker behersker disse seks områder, jo tættere er den pågældende på idealet for fremtidens toppolitiker: det politiske superbrand.

Med baggrund i de seks parametre analyserer 'Det politiske superbrand' en håndfuld danske politikere og sætter tal på deres brand value. Vi møder etablerede politikere som Villy Søvndal (SF), Connie Hedegaard (K), Lars Løkke Rasmussen (V), Lene Espersen (K) og Pia Kjærsgaard (DF), kommende stjerner som Mette Frederiksen (S) og Johanne Schmidt-Nielsen (E), en nyligt afgået statsminister - og får inspiration fra udlandet i skikkelse af USA’s præsident Barack Obama.

KV-09: Drømmen intakt

Når danskerne går til stemmeurnerne i morgen, så bliver det efter alt at dømme et drømmevalg til S og SF. Villy Søvndal og Helle Thornings hede drømmerier om at komme endnu tættere på regerings-kontorene og vippe Lars Løkke ud af Prins Jørgens Gård ved næste folketingsvalg får ny frisk næring i morgen

SF står til at blive fordoblet ikke bare i de fire største byer men også i traditionelle V-byer som eksempelvis i de midtjydske V-bastioner som Viborg og Herning ser det ud til at gå frem for SF, det kan man læse i den seneste prognose fra Mandag Morgen.

S kan i morgen holde en ægte sejrsfest i Pumpehuset, sejrsfester som ved de seneste valg har været en noget forloren affære. Ved EP-valget blev en reel tilbagegang fejret som en succes med Dan Jørgensen og Helle Thorning i hidtil uset hopla på talerstolen ved valgfesten på Christianborg.

Domine et sanctus-strategi

I morgen er der tale om reel og stærk succes for S og SF. Domine et sanctus-strategien mellem Søvndal og Thorning kommer nu til at stå endnu stærkere for vælgerne, dét at de to formænd har blandet politisk rødt blod nøjagtig som de to raske drenge i Erik Ballings "Midt om Natten" har medvirket til at de to partier nu er sammensvejset, stærke og signalerer såvel lokalt og nationalt sammenhold i kampen mod VKO frem mod næste valg.

Begge partier har kørt en stringent og gennemprofessionel valg-kampagne som har været lysår bedre end V og Ks noget slunkne kampagne. Mange steder har specielt Venstres kampagnemaskineri lidt af manglende smøreolie og effektivitet med ukendte og spagfærdige kandidater. Oveni i dette skal lægges et mærkværdigt internt fnidder med Venstres skatteminister Kristian Jensen i hovedrollen. Jensens brøler af et angreb på DF og K har mudderet VKO-samarbejdet endnu mere til - angrebet på K og DF fra skatteministeren bliver ikke glemt i det borgelige landskab efter KV-valget.

K bombes tilbage til stenalderen

Den platform som S og SF får på tirsdag er en drøm for oppositionen og selvfølgelig et mareridt for VK-regeringen, som ser ud til at blive bombet tilbage til stenalderen. Specielt de konservative står til et ringe valg.

Lene Espersen vil uden tvivl stå til gevaldigt rivegilde efter tirsdag. Hos de lokale konservative ude i kommunnerne vil der falde brokkerier ned over ledelsen som uden tvivl vil blive skudt i skoene at have været for fraværende, for ligeglade og ikke specielt synlige. De konservative står uhørt svagt på det kommunalpolitiske landkort efter i morgen - selv det altid så stensikre Frederiksberg beholder nok en borgmester med borgerligt pas i lommen, reelt står K til at gå tilbage fra 45,7 procent af stemmerne til kun 34,7 procent på Frederiksberg - et markant tab på over 10 procentpoint.


Folk i marken


SF har kørt topstyret kommunikation primært udstukket fra Chritiansborg hvor eksempelvis slogans og mærkesager har været bestemt fra centralt hold. S har derimod kørt en mere decentral kampagne, hvor de enkelte byrådskandidater har kunnet fyre egne slogans af og det er uden at det er kommet til landsbytosseri og skøre udmeldinger i sværvægtsklassen. På bundlinjen er S og SF tilsammen vindere i morgen både politisk og kampagnemæssigt set. Platformen for oppositionen frem til folketingsvalget er dermed reelt styrket efter i morgen.

Kommunalpolitik er for alvor blevet landspolitik i 2009 både set i et politisk og kampagnmæssigt perspektiv - en strategi som såvel S, SF og såmænd også DF har kørt benhårdt efter. Vi skal ikke mange år tilbage for at se politiske partier på Christiansborg løbe skrigende væk fra kommunalpolitik og ikke ville røre det med en ildtang, men såvel Søvndal, Thorning (og Kjærsgaard) har set det potentiale der er i at stå stærkt i kommunerne og rettet deres politik og kommunikation ind så det rammer både nationalt og lokalt.

Lokalt er dybest set det sted hvor velfærden administreres i det daglige. Og det er velfærd som politikerne på Christiansborg taler om hver dag - og det er fremragende for S og SF at stå stærkt "ude i marken" - noget begge partier kan bryste sig af op til det kommende folketingsvalg. Specielt SF har udnyttet partiets momentum fra valget i 2007 til at slå lokalt igennem.

Løkke usynlig

Lars Løkke Rasmussen har været yderst usynlig og valgt ikke at deltage i Damarks Radios partilederunde tirsdag aften i Cirkusbygningen. At statsministeren altid nonchelant stiller sig frem når der er en "sejr i hus" på hjemmebane men derimod vælger at stikke halen mellem benene, når V taber er ubegribeligt. Det svarer til den lille forudrettede dreng på fodboldbanen i Græsted der bliver sur når lilleputholdet taber og render vrælende fra banen i trods og bitterhed. Come on, Løkke!

Tilbage står at frivillige, politikere og medlemmer af S og SF i morgen aften ved sejrsfesterne i Pumpehuset og Kødbyen kan råbe hoverende tilbage til Løkke & Co:"Sejren er vor, sejren er vor!". Og drømmen er intakt.

Hvem sidder på skattekisten i Danmark?

De ti pct. af danskerne med de største formuer ejer omkring 70 pct. af de samlede formuer i Danmark. Det viser en ny analyse fra AE-rådet.


NY ANALYSE

En ny analyse fra AE-rådet viser, at formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti procent af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 millioner kroner. Det svarer til 70 procent af de samlede formuer i Danmark, som de rigeste dermed sidder på.

De ti pct. med de største formuer ejer således omkring 70 pct. af de samlede formuer i Danmark.

Mens personer omkring 30 år har de laveste formuer omkring 0 kr., så har personer over 65 år gennemsnitlige nettoformuer på over 800.000 kr. Samlet ejer personer over 50 år over 80 pct. af de samlede formuer.

Analysen viser eksempelvis at indbyggerne i Rudersdal har de højeste gennemsnitlige formuer på over 1,5 mio. kr. Til sammenligning har indbyggerne i København en gennemsnitlig formue på under 200.000 kr.

Læs hele analysen her

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

KV09: Samlet prognose over alle 98 kommuner

Mandag Morgen har netop lanceret en omfattende prognose over partiernes forventede resultater i alle landets kommuner ved kommunalvalget 2009.

En samlet prognose over alle landets kommuner kan downloades som excel på dette link (Klik på "Det nye Danmarkskort" og hent Excel-dokumentet nederst i artiklen

Kilde: Mandag Morgen

KV-09: Seks skarpe til SFs Signe Goldmann

Signe Goldmann (SF) er medlem af Københavns Borgerepræsentation og opstillet til kommunalvalget i København 17. november. Politisk Analyse spurgte SFeren om fremtidens København, ligestilling i hovedstaden og hvad de cyklende københavnere og studerende kan forvente de næste år frem





Hvilke tre politiske indsatsområder er de vigtigste du vil satse på i København fremover?

København skal være Europas miljøhovedstad. Derfor vil jeg bl.a. gerne have en betalingsring for biler, bredere cykelstier, bedre og billigere kollektiv trafik, flere vindmøller og renovering af vores bygninger, så de bruger mindre energi.

Vi skal bekæmpe fattigdom og diskrimination. Hver 6. københavner lever under fattigdomsgrænsen, og hver 4. med indvandrerbaggrund føler sig diskrimineret. Vi har desværre ikke magt til at afskaffe starthjælpen eller kontanthjælpsloftet, men vi kan sikre at bl.a. fritidsaktiviteterne og skolemaden bliver gratis for de fattigste børn. Og vi kan styrke indsatsen mod diskrimination.

Vi skal have en faglig stærk og mangfoldig folkeskole. Der skal være en bedre fordeling af et- og tosprogede elever, så vi ikke får en opdelt by, men mødes på tværs af sociale og kulturelle forskelle. Og vi skal sikre, at alle, der går ud af folkeskolen også kan læse og skrive godt nok til at kunne tage en uddannelse.


Hvordan vil du sikre at der bliver tryghed for københavnerne i forhold til den stigende bande-kriminalitet?

Christiansborg må sikre, at vi får mere nærpoliti og ressourcer nok til at opklare skyderier mm. Vi på Rådhuset skal til gengæld gøre, hvad vi kan for at stoppe fødekæden til banderne. Det kræver bl.a. en tidligere social indsats, og et stærkere samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi. Der skal også være bedre klub- og fritidsmuligheder, så der er et godt alternativ til at hænge på gaden. Og så skal vi sikre, at alle der kommer ud af folkeskolen er rustede til at komme videre med en uddannelse. Hvis man ikke kan få øje på et ordentligt fremtidsperspektiv, så bliver de store biler og hurtige penge i de kriminelle miljøer ganske enkelt mere tillokkende.

Desuden så jeg gerne, at vi i København kunne få lov til at lave forsøg med en kontrolleret legalisering af hashen – det ville gøre det lettere at holde hashen - og de hårdere stoffer, den ofte sælges sammen med - væk fra de helt unge, og så ville der da være det mindre at slås om.

Har du nogle konkrete mærksager indenfor ligestilling du vil sætte fokus på som politiker i København?

Jeg har taget initiativ til, at der er blevet sat en række initiativer i gang, der skal begrænse diskrimination og sikre ligebehandling. Det handler både om etnicitet, køn, handicap, seksuel orientering mm. Bl.a. har Borgerrådgiveren i København fået rollen som diskriminations-”ombudsmand”, der er lavet en hjemmeside til registrering af diskrimination og hatecrimes, og man er i gang med at lave en samlet antidiskriminations og ligebehandlingspolitik for kommunen.
Mht. kønsligestilling er det vigtigt, at vi fortsat har fokus på at få en lige kønsfordeling blandt vores leder, at flere fædre tager barsel, og at vi får flere mænd ind i de typiske ”kvindefag” - og omvendt.

Børnefamilierne får meget fokus i valgkampen, og bliver de studerende i København ikke overset med det massive fokus på børnefamilierne?

I mange år, er der primært blevet bygget større familieboliger. Fremover skal der også bygges flere mindre boliger, både for studerende, men også for singler, pensionister og alle de andre, der ikke fylder så meget, og måske heller ikke har råd til så store huslejer.

Der skal desuden være mere fokus på, hvordan vi kan skaffe flere praktik- og lærepladser, så det ikke er det, der bremser unge i at få en uddannelse. Dels skal Københavns Kommune selv gå foran og sikre flere pladser, dels skal vi forlange, at de virksomheder vi bruger, også tager et ansvar.

Hvordan skal København idéelt se ud for cyklisterne fremover?

København skal være cyklernes by. Vi skal have bredere cykelstier, flere grønne cykelruter, bedre cykelparkering ved bl.a. metro- og s-togstationer. Skolevejene skal være sikre, så vi trygt også kan sende vores børn af sted på cyklen. Derfor skal antallet af biler også begrænses (f.eks. via. en betalingsring, der samtidig kan være med til at finansiere bedre forhold for cyklister og bedre og billigere kollektiv trafik) og den generelle hastighed skal sættes ned, så vi får færre og mindre alvorlige ulykker.

Der er klimamøde til december og det er store beslutninger der skal tages blandt verdens topledere - hvad mener du den enkelte københavner kan gøre i sin dagligdag for at skåne miljø og klima?

Tag cyklen, spar på strømmen, isoler boligen, køb grøn energi, invester i vindmøller –og sørg så for at stemme på de partier, der vil en ambitiøs klima- og miljøpolitik – både ved kommunal- og folketingsvalget. Når vi nu har et flertal på Københavns Rådhus, der gerne vil indfører en betalingsring for biler og skrappere miljø-zoner, som virkelig kunne være med til at reducere forureningen i København (der flere steder overstiger EU’s grænseværdier), så er det ret frustrerende, at vi har et flertal på Christiansborg, der blokerer og udskyder.

Signe Goldmann er medlem af Københavns Borgerrepræsentation og bor til dagligt på Nørrebro

Læs mere om Signe Goldmann

Finanslov 2010: Panserbasse-politik

Regeringen har netop afsluttet finanslovsforhandlingerne med Dansk Folkeparti.

En af de mest mærkværdige prioteringer der springer i øjenene på den måbende iagttager er at der på finansloven for 2010 afsættes ialt 149 millioner kroner til øget grænsekontrol og sikkerhed hvorimod der kun afsættes 139 millioner kroner til miljøområdet herunder en handlingsplan for kemikalieindsatsen og fremme af miljøteknologi.

Så er det enkle spørgsmål: Er det alt hvad det kan blive til for miljøet, og kunne man ikke have taget flere penge fra grænsekontrol og puttet over i kassen til miljø?

VKO opprioterer grænsekontrollen fremfor at priotere en ambitiøs miljøindsats med grønne investeringer - det største problem ved den old-school grænsekontrol - hvor DF gerne ser 600 ekstra grænsevagter/betjente ved samtlige færger, havne og landeveje - er at det IKKE virker.

Det er reaktivt og ineffektivt.

Proaktiv samarbejde mellem politi på tværs af EU-lande er mere effektivt i kampen for at dæmme op for menneskesmuglere og narkogangsteres indtrængen på dansk jord -det ændrer en ekstra indsat Panserbasse fra DF ved grænsebommene ikke ret meget ved. Men som altid befinder DF sig i en håbløs forældet tidsramme, hvor de tror man kan genindfører paskontrollen og på den måde fange fisk - og ja, det kan man måske også - men det er de små og som oftest ret uskyldige fisk der fanges på den måde og ikke de store bagmænd der nappes.

For at dæmme op for organiseret kriminalitet skal der istedet satses på professionelt på et øget internationalt politisamarbejde igennem EU, Interpol og andre instanser som sikrer at de egentlige skurke og bagmænd fanges - that's the answer.


At sætte ekstra grænsebetjente ind er ren signalpolitik og appelerer udelukkende til frygtsomme vælgere der tror på at gammeldags grænsekontrol er vejen frem. Skal de ekstra grænsebetjente danse bro-bro-brille eller kædedans med hinanden i hænderne langs den danske grænse, og så ellers håbe på at der ryger en bagmand i den sorte gryde ved tilfældige lejligheder?

At der gives mindre til klima og miljø end der gives til grænsekontrol og øget sikkerhed efter et 2009 med COP15, grønne skåltaler og massivt fokus på klima er ubegribeligt - det ville ganske enkelt være et langt stærkere signal fra VKO at investere mere i klimaløsninger end i infantile grænsebomme og "Panserbasse-politik". Det er påfaldende tamt at klima og miljø først kommer ind under "andre temaer" i finansloven for 2010. Derudover er der afsat 65 millioner kroner til fast og fair udlændingepolitik - hvad det så end dækker over.

Det er tydeligt at der også denne gang er tale om ren genudsendelse af de sidste mange års finanslovsforhandlinger imellem DF og VK-regeringen.

Soortseerne og de erklærede klimaskeptikere med Kristian Thulesen Dahl og Pia Kjærsgaard i spidsen får igen sat nogle markante aftryk og signalerer, at de sidder med pegepinden og dermed kan give regeringen et rap over nallerne hver gang de ikke tilfredsstilles på rets - og udlændingepolitikken. Hvis der går for meget miljø-"halleluja" i den som Thulesen Dahl nedladende kaldte det i Ugen med Clement på DR2 så vifter DF med pegepinden. Trist men sandt.

Læs hele afsnittet om "kontrol med Danmarks grænser" her (s.45)

DOKUMENTATION:

VKOs initiativer i aftalerne om finansloven for 2010 (Millioner kroner)

Forbedringer af den borgernære velfærd 874

Løft af velfærd og service til de ældre 490
Investeringer i Anvendt Borgernær Teknologi 354
Andre forbedringer på det borgernæreområde mv. 30

Forbedringer for syge, udsatte og svage grupper 1.702

Initiativer som led i satspuljeaftalen for 2010 1.149
Forebyggelse af fysisk og psykisk nedslidning på arbejdspladsen 421
Yderligere forbedringer for syge, udsatte og svage 133

Investeringer i uddannelse og forskning 4.603

Et solidt fundament for fremtidens forskning 971
Forhøjelse af taxametre på de humanistiske uddannelser 184
Teknologisk løft af universiteternes universiteter 1.000
Innovation og iværksætteri mv. 142
Flerårsaftale for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 514
Videregående uddannelser 428
Styrket voksen og efteruddannelse 46
Forskning, IKT og innovation (UMTS-midler) 184
Flere 15-17-årige i uddannelse 119
En styrket beskæftigelsesindsats for unge under 30 år 132 1)
5000 flere praktikpladser
827
Andre uddannelsesinitiativer 57

Øget tryghed og sikkerhed 369

Bekæmpelse af ungdomskriminalitet 74
Styrket indsats mod kriminelle bander 147
Kontrol med grænser og øget sikkerhed mv. 149

Andre temaer 327

Miljø og klima, bl.a. en ny handlingsplan for kemikalieindsatsen og fremme af miljøteknologi 139
Fast og fair udlændingepolitik 65
Styrkelse af det danske kultur- og idrætsliv 81
Øvrige initiativer 43
I alt 7.876
1) Der er samlet set afsatte 142 mio. kr. til en styrket beskæftigelsesindsats for ledige 18-29-årige, heraf finansieres 10 mio. kr. af midler fra satspuljen.

Kilde: Finansministeriet

Se samlet aftale om Finansloven 2010

Mere om "Panserbasse"

Web-guide: Kommunalvalg 2009

Oversigt over kandidater, temaer og hjemmesider om Kommunalvalget 17. november 2009:

Berlingske Tidende tema side om KV-09

DRs oversigt over alle kandidater i hele Danmark

Politikens tema-site om KV-09

Altinget - nyt om dansk politik

Vælger.dk - partier, debat og politikere

Kristeligt Dagblads tema-site om kommunalvalget 2009

Dansk Politik - alt om dansk politik og kommunalvalgkampen 2009

Informations temasite om Kommunalvalg 2009

Overskrift.dk - Oversigt over alle partier og politik

UngValg 2009 - unge stemmer til kommunalvalget 2009

Indenrigs - og velfærdministeriets site om kommunalvalg

Købehavnsk politik - fokus på kommunalvalg i København

Løkke er den type der falder i en mødding - og kommer op med et Rolex

ANMELDELSE

Niels Krause-Kjærs portræt er spækket med nyttig viden og politisk indsigt om statsminister Lars Løkke Rasmussen – Løkkes politiske dna ”fritskrabes” som det hedder ifølge forfatteren – og ja, man kommer til at kende Løkkes politik og vindende væsen bedre efter bog-bekendskabet.

Krause-Kjær tar med en velskrivende pen læserne med hele vejen igennem Løkkes politiske nederlag og opture. Vi følger Løkkes tid som ung VU’er, som byrådsmedlem i Græsted og i den hektiske tid som amtsborgmester i Frederiksborg Amt og så op til bilagsagen og Thorndahl. Vi er med omkring imaget som levemand, fadbamser og fest og vi er med i Løkkes kamp om fuldt ud at blive anerkendt og få tillid hos asketen og læremesteren Anders Fogh Rasmussen.

Det er befriende at bogen hovedsageligt koncentrerer sig om den politiske substans, magtkampene og Løkkes politiske profil istedet for som andre politiske portrætter at granske privatlivet og dvæle ved kærestesorger og sladder.

Der er da også nok af skandalehistorier at tage fat på Lars Løkkes Rasmussens offentlige politiske liv:

Vi er eksempelvis med i VU-tiden hvor Løkke forgæves forsøger at komme i Europaparlamentet men taber stort og må stå model til anklager om overforbrug i valgkampen - et beløb på over 200.000 kroner. Og så en afbrænder af de store, hvor en lidt for festglad Løkke formentlig sover over sig, og aldrig kommer til et stort opsat møde hos Venstre-korifæet Anders Andersens "residens" som er et næsten helligt højdepunkt på VU-kampagneturen.

Politikeren Løkke bliver dissekeret som et menneske der vil magten, der vil frem – men også et menneske der bliver skuffet, vred og ked af det når tingene ikke flasker sig. En politiker der i sin voksne Venstre-tid konstant har haft to-tre politiske V-kasketter på, noget som er kommet Løkke til gode, men også har kostet ham i form af massiv intern kritik/had både nu og dengang fra partifæller og politiske alliancepartnere.

Efter at have læst biografien sidder man tilbage med indtrykket af Løkke som et menneske og en politiker der aldrig har lavet - og levet - af andet end politik.

En politiker som har måttet tage sin juridiske embedseksamen i etaper, men man får også indtrykket af en ihærdig temperamentsfuld, beregnende og kynisk politiker der har knoklet efter et mål og ikke givet op, en politiker der har holdt skansen, både i sit ægteskab og samtidig har grebet ud efter snart sagt alle de politiske kasketter der har været i nærheden. Løkke har også været heldig. Som det lyder i et interview med en af kilderne:

”Løkke er den type der falder i en mødding og kommer op med et Rolex”.

Krause-Kjær definerer Løkke en politiske traktor – en arbejdshest, hvilket er et meget præcist billede på Løkke der ofte har måttet tage det lange seje træk i pløjemarken for endelig at nå frem til den endelige beslutning og magtens tinde - ex. i processen omkring kommunalreformen og om udliceteringsordningerne i Græsted.

Bogens postulat er at Løkke aldrig har været selvskrevet til magten i Venstre, men at Løkke har måttet kæmpe hårdt for magten med alt hvad der hører af gnavende bitterhed og nederlag til følge - både hos Løkke selv og hos de politiske kollegaer.

Hvor Fogh er asketen og afholdsmand var Løkke altfavnende, social og en levemand, en kombi som har kostet Løkke på tillidskontoen, og som først nu er så småt genoprettet. Den historie kredser Krause fint omkring og får sat grundigt i perspektiv.

Det er først for alvor da Fogh i en tv udsendelse for et par år siden erklærer Løkke sin fulde støtte at ”traktoren” Løkke kan tillade sig at puste ud for en stund og gå stå lidt i frigear – kort efter havner Løkke dog i sit livs stormvejr på grund af påstået levemands-facon med taxakørsler og druk på skatteydernes regning i Frederiksborg Amt - en sag som Krause dækker indiskutabelt formiddabelt i bogen. Detaljeret og underholdende.

Krause-Kjærs portræt er både velresearchet og ærligt. Det er politisk viden og underholdning på højt niveau. Et stilistisk træk som Krause benytter konsekvent igennem hele bogen er, at tage læseren med ud til de mennesker der har haft betydning for Løkkes politiske karriere - på godt og ondt.

Vi er således flere gange "fluen på væggen" hos familie og politiske venner i Nordsjælland og omegn. Hvert besøg fortælles i feature/reportage-form, hvor man næsten kan dufte kaffen og stoltheden hos Løkkes far Jeppe Løkke Rasmussen i fødehjemmet på Drosselvangen i Græsted - og ikke mindst bitterheden hos Hørsholm-borgmester Uffe Thorndahl, der som bekendt satte skub i hele bilagssagen, en sag som var tæt på at koste Løkke statsministerposten. At Krause har medtaget både venner og fjender i showet gør forestillingen både vedkommende og medlevende - og sine steder ligefrem vittigt og kærligt.

Vekselvirkningen mellem grundigt gravende og levende fortællende journalistik krydret med on-the-spot reportagerne fungerer både medfølende og funktionelt fortællermæssigt set – det giver liv og sjæl i fortællingen om det ellers kyniske politiske rænkspil, som også er en stor del af Løkkes liv, pg som det er for alle andre toppolitikere der vil gribe magten - og beholde den for hver en pris.

Efter nytår og klimatopmøde vil vi se en Løkke der folder sit "politiske dna" ud med ministerrokader og politiske visioner der skal bære VK-regeringen frem mod næste valg - og så er det jo fint at være godt bekendt med politikeren Løkke som blotlægges i portrættet. Hvad enten man er ven eller fjende så kan Krauses bog varmt anbefales i efterårskulden.


5 ud af 6 ”stemmer” til Krauses portrætbog af Lars Løkke Rasmussen

Niels Krause-Kjær
Lars Løkke - et portræt af Danmarks statsminister
Jyllands-Postens Forlag. 272 sider

Undersøgelse af finanskrisen skudt ned af regeringen

HVAD VAR ÅRSAGEN TIL FINANSKRISEN?

Det spørgsmål vil Enhedslisten gerne have gennemlyst, og i dag var forslaget til førstebehandling i Folketinget. Forslaget blev støttet af både Socialdemokraterne og SF. Radikale havde forståelse for Enhedslistens forslag, men kunne ikke støtte forslaget. De radikales Marianne Jelved påpegede at der ville komme et hav af analyser og undersøgelser af finanskrisen som eksempelvis analyser fra Det Økonomiske Råd og fra Valutafonden.

Jelved var dog villig til iværksætte en tværpolitisk undersøgelse af årsagerne til finanskrisen, men ville ikke deltage i en egentlig selvstændig undersøgelse i udvalgsform som Enhedslisten ønsker det.

Erhvervs - og økonomiminister Lene Espersen (K), Venstres Tina Nedergaard og DFs Colette Brix afviste at iværksætte flere undersøgelser.

Espersen påpegede at der allerede er igangsat relevante undersøgelser som eksempelvis i sagen om Roskilde Banks direktører, en sag hvor Roskilde Banks direktør Niels Valentin netop er blevet meldt til politiet af Finanstilsynet.

Frank Aaen (EL) klandrede herefter Espersen og regeringen for, at det blot er regeringens egne undersøgelser, og Aaen fastholdt at der er et stærkt behov for analytiske øjne udefra der kan granske årsagerne til finanskrisen og sætte fokus på om regeringen har ageret korrekt.

Aaen hævdede at krisen startede før i Danmark og havde ramt hårdere og dybere end det eksempelvis har været tilfældet i både USA, Norge og Island. Aaen påpegede at danske banker havde svigtet ved at iværksætte spekulative forretninger med eksempelvis Lehmanns Brothers i USA.

Desuden hævdede Aaen at regeringen havde været for tøvende i forhold til at reagere overfor boligboblen der voksede sig stor inden finanskrisen overhovedet brød igennem. Her skulle regeringen havde blandet sig mere ifølge Aaen.

I Enhedslistens beslutningsforslag pålægges regeringen at nedsætte et udvalg, der inden 1. maj 2010 fremlægger en foreløbig rapport om årsagerne til den finansielle krise.

Enhedslisten efterspørger et udvalg bestående af en professor i økonomi, Folketingets Ombudsmand og en sagkyndig person med kendskab til den finansielle sektor der kan udarbejde en rapport over årsagen til finanskrisen.

Enhedslisten mener at der kan nedsættes særlige undergrupper, der undersøger særlige problemstillinger, og ligeledes inddrage internationale eksperter og eventuelle delrapporter fra den undersøgelse, der er i øjeblikket er i gang i Island.

Undersøgelsen skal i følge Enhedslistens beslutingsforslag konkret omfatte:

- en vurdering af reglerne for finansiel virksomhed, både internationale og danske regler, herunder en bedømmelse af følgerne af den omfattende liberalisering af kapitalbevægelser,

- myndighedernes tilsyn med den finansielle sektor, herunder inddragelse af undersøgelsen af Finanstilsynets virksomhed, som Rigsrevisionen står for, og

- andre årsager til, at den finansielle sektor kan bryde sammen på en måde, der har været medvirkende til den generelle økonomiske krise og medført de store bankpakker.

Formålet med undersøgelsen er at kortlægge årsager til den finansielle krise med henblik på at undgå gentagelser. Mistanke om eventuelle ansvarspådragende forhold overlades til de relevante myndigheder og vedrører ikke denne undersøgelse.

Læs Enhedslistens forslag om en undersøgelse af årsagen til finanskrisen

Seks skarpe til Frank Jensen

Kommunalvalg 2009

Hvilke tre politiske indsatsområder er de vigtigste du vil satse på i København fremover?

Børn, bander og beskæftigelse. Vi skal have ordentlige forhold for børnefamilierne i København. Lige nu fungerer pasningsgarantien ikke. Vi skal have en reel pasningsgaranti, så københavnerne får tilbudt en plads inden for 15 min på cykel inden for 12 måneder. Vi skal have stoppet rekrutteringen til banderne, og vi skal gjort noget ved den dramatisk stigende ungdomsarbejdsløshed

Hvordan vil du sikre at der bliver tryghed for københavnerne i forhold til den stigende bande-kriminalitet?

Vi skal sætte ind med en lang række kriminalpræventive tiltag. Noget af det allerførste, jeg vil satse på, er at få skabt én samlet kommunal bandeenhed, som refererer til overborgmesteren. Lige nu er det kriminalpræventive arbejde spredt ud over fire forvaltninger og 460 medarbejdere. Det er alt for ukoordineret, og der er stor risiko for, at den ene hånd ikke ved, hvad den anden gør

Du har for nyligt skrevet på din blog at "København skal være “børnenes storby” - får børnefamilierne ikke rigeligt med fokus, og bliver de studerende ikke overset?

Børnene skal have meget fokus, men det betyder ikke, at de studerende bliver glemt. Derfor har jeg beskæftigelse som en af mine topprioriteter. Det er meget vigtigt, at de studerende ikke uddanner sig ud i arbejdsløshed og bliver den tabte generation. Jeg vil arbejde for, at vi får flere praktikpladser i det kommunale og det private. Jeg vil også arbejde for, at vi får lavet en isbryderordning for alle ledige unge, dvs. job med løntilskud. Historien har vist, at denne type tiltag skaber den fornødne tilknytning til arbejdsmarkedet

Hvordan skal København idéelt set være for cyklisterne?

København skal være rigtig god for cyklisterne. Derfor er det også vigtigt, at vi brugt de allerede afsatte midler til at få lavet flere cykelstier i København. Jeg foreslår også, at kommunerne i samarbejde med Dansk Cyklistforbund skal udpege fem farlige kryds for cyklister. De skal laves og derefter skal der peges på fem nye og så fremdeles


Hvordan har du det med at Bo Asmus Kjeldgaard har trukket sig - står S og SF mere samlet nu?

Det vigtige for mig er, at vi får skabt et bredt samarbejde på Københavns Rådhus. Det er blevet muligt nu, hvor SF og Enhedslisten peger på en socialdemokratisk overborgmester. Det betyder, at vi kan fokusere på at skabe løsninger, der virker fremfor at lave intern politisk fnidder, som det ofte har været tilfældet på Københavns Rådhus

Der er klimamøde til december og det er store beslutninger der skal tages blandt verdens topledere - hvad mener du den enkelte københavner kan gøre i sin dagligdag for at skåne miljø og klima?

Vi skal arbejde på at nedsætte luftforureningen i byen. Det betyder, at vi skal have effektive partikelfiltre på busser, som med tiden skal erstattes med elbusser. Vi skal indføre trængselsafgift og bruge penge på at nedsætte prisen på offentlige transportmidler. Vi skal have bedre forhold for cyklisterne. Derudover skal vi have reduceret kommunens bilpark, så vi kommunalt også bidrager til at nedsætte co2-udledningen. Endelig kan den enkelte københavner selv bidrage ved at rydde op efter os selv. København er fyldt med skraldespande

Fakta om Frank

* Født 28. maj 1961 i Ulsted.
* Er uddannet cand.oecon. på Aalborg Universitetscenter i 1986.
* Arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitetscenter fra 1986.
* Vært på SIFAs TV-bingo.
* Valgt ind i Folketinget for Nordjyllands Amtskreds fra 8. september 1987.
* Forskningsminister fra 27. september 1994 til 30. december 1996.
* Justitsminister fra 30. december 1996 til 27. november 2001.
* I 2005 beslutter han, at han ikke ville genopstille til det næstkommende folketingsvalg efter at have tabt formandsopgøret til Helle Thorning-Schmidt.
* Efterfølgende har Frank Jensen både været administrerende direktør for Telecom Scandinavia, og han er i dag direktør for Brancheforeningen Danske Advokater.
* Gift med børnehaveklasselærer Jane Frimand Pedersen og har to voksne sønner.

Læs mere om Frank Jensen


Kilde: Wikipedia

Samlet liste over kandidater til kommunalvalget i København

1. Cykel Logisk Institut

Holger Jørgensen

2. Gordon eller Kaos Lib.socialistern

Claus Vinther

Tina Bisgaard Nielsen

3. Sunshine Partiet


Peer J.Pedersen

A. Socialdemokraterne
Andreas lannov

Jan Andreasen

Andreas Vig Lannov

Aihua Yan

Anette Holst Christensen

Anne Vang

Carsten Kaspersen

Eskild Dahl Pedersen

Mads Faber Henriksen

Frank Bentin

Frank Jensen

Henrik Appel Esbensen

Ikram Sarwar

Jakob Hougaard

Jonas Bjørn

Jesper Christensen

Jeppe Struve Larsen

Johannes Nymark

Kim Christensen

Lars Kramer Mikkelsen

Lars Weiss

Lars Aslan Rasmussen

Lise Thorsen

M. Aslam

Mette Reissmann

Mona Heiberg

Michael Danielsen

René Rud Mikkelsen

Mads S. B. Pedersen

Robert Nielsen

Simon Strange

Stig Ekman

Susan Hedlund

Taner Yilmaz

Sofie K. Led

Tue Hækkerup

B. Det Radikale Venstre

Søs Haugaard

Simon Kristian Frøsig

Mia Nyegaard

Jacob Packert

Pelumi Fadairo

Monica Thon

Mikkel Søndergaard

Manu Sareen

Margrethe Wivel

Lartey Lawson

Jesper Luthman

Katrina Feilberg

Klaus Bondam

Kasper Johansen

Asser Gregersen

Anna Mee Allerslev

Bo Normander

Lars Rimfalk Jensen

C. Det Konservative Folkeparti


Carsten Breuning

Channe Alison M. Bjerringgaard

Christian Hesselberg

Jakob Næsager

Hans Peter Jensen

Kian Schmücker Conteh

Susanne Møller

Marianne Forsberg

Mogens Lønborg

Rasmus Jarlov

Christian Vistrup

D. Demokratisk Fællesskab


Malik Zahoor Hussain

Mohammad Asif

Wallait Khan

Daliana Duran

Hassan Salame

E. Retsforbundet

Johanne Langdal Kristiansen

Kenneth Pedersen

Kjeld Ivar Thomsen

Poul Gerhard Kristiansen

F. Socialistisk Folkeparti


Bo Asmus Kjeldgaard

Lotte Wassini

Sisse Marie Berendt Welling

Dorte Skovgård

Peter Thiele

Pelle Johansen

Trine Schaltz

Neil Stenbæk Bloem

Ninna Thomsen

Ole Benny Nielsen

Pernille Gaarde Bendix

Leif Hermann

Signe Goldmann

Majbritt Svensson

Lillian Ellis Rosengren

Klaus Mygind

Knud Johnsen

Julie Roseberg Svensson

Jesper Langebæk

Jens Andersen

Jens Mandrup Rasmussen

Erwin Graakjær Christensen

Camilla Burgwald

Jonas Andersen

Jane Alrø Alrø Sørensen

Jesper Johansen Meisner

Iben Wiene Rathje

Claus Bodin Staal

Marialise Rømer

Bjarne Peter Nielsen

Bjarne Fey

Axel Thrige Laursen

Ayfer Baykal

Rasmus Parslov Sila Rose

G. Velfærdslisten

Lea Tony Olsen

Eline K. Budhathoki

Sara M. Lerer

John Erik Wagner

H. Indkøbslisten


Philip Tabanera Palacios

Vuko Vucetic

I. Liberal Alliance


Torben Mark Pedersen

Nicki Brøchner

Anders Kopp Jensen

Hanna Ella Evald Sandvik Sandvik

Simon Emil Ammitzbøll

Emil Lykke Jensen

Mikkel Freltoft Krogsholm

J. Hampepartiet

Klaus Trier Tuxen

K. Kommunisterne


Bjørn Jakholm

Agnethe Falbe Paludan

Elsebeth Kaufholz

Henrik Lippert

Hjørdis Nielsen

Jens Kirkegaard

Betty Frydensbjerg Carlsson

Lars Leth Emanuel

John Poulsen

Martin Jensen

Rikke Carlsson

Preben Fogelstrøm

Bjørn Petersen

Carsten Hansen

L. Gratis Lykke


Claus Ankersen

Klaus Bo Christensen

L. Lokalliste


Nesrin Celik

Ulla Carstensen

M. Michael Bagge Kuehn

Michael Bagge Kuehn

N. Nihilistisk Folkeparti


Mads Vestergaard

Thomas Vass

Robert Nielsen

Monica Hjort Traxl

John Susantha Madsen

Eik Christian Voss

Julie Hagedorn-Møller

Adam Vorting

Lasse Nygaard Jensen

Mathias Parding

Lars Dalum

Mikkel Dalhoff

Casper Storm Hansen

Matias Jensen

Nana Cecilie Halmsted Kongsholm

O. Dansk Folkeparti

Sonja M. Pedersen

Finn Rudaizky

Birthe Skaarup

Allan Lønborg

Anet Burchard

Carl Christian Ebbesen

Aia Fog

Henrik Svendsen

Karin Storgaard

Laust Andersen

P. Pærepartiet

Martin Kargaard Thomsen

Rasmus Bjørkvig

Q. Christianshavnerlisten


Bente Briis

Elsa Lauritzen

Oliver C.Trautmann

Erich Bernard

R. Borgerligt Centrum

Jens Bohlbro

Bjarne Jensen

Mette Egeskov

Pia Struck

Thomas Ammitzbøll-Bach

T. Schiller Instituttets Venner

Tom Gillesberg

Michelle Rasmussen

Carlos Andres Brobjerg

Feride Istogu Gillesberg

Christian Vilhelm Prag

Peter Fink-Jensen

U. Bydelslisten09

Morten Riise-Knudsen

Lis Langsø

Peter Hiort

Anna Sofie Riise-Knudsen

Philip Holst

Julie Blem

Helle Høgsbro

Janne Hiort

V. Venstre


Heidi Wang

Lise Helweg

Kim Ottobrøker Justesen

Pia Allerslev

Lars Dueholm

Lasse Grosbøl

Lasse Thernøe

Leslie Arentoft

Michael Haugaard

Arno Norske

Peter Mikkelsen

Poul Nielsen

Rasmus Ole Hansen

Flemming Steen Munch

Cecilia Lonning

Steffen Kjær Johansen

Thomas Jaskov

Tina Ravn Bonvang

Y. Den Lille Mand

Tom Jæger

Alexia Baunegaard

David Olsen

Z. Fremskridtspartiet


Fr.Levring

Claus Feldstedt

Fr. Levring

Æ. Kærlighedspartiet


Allan Anarchos

Vivi Jo Heede

Ole Arp-Hansen

Morten Versner

Michel Steckel

Jack Køitzsch

Morten O. Nielsen

Yvonne Westerberg

Malte Blas

Scott Hill

Jes Christian Fisker

Josefine F.Larsen

Erik Sandmand

Harry Ahlberg

Svend Åge Sørensen

Dan Nowak

Chr. Noah Møller

Sarah Christiansen

Karsten Nyvang

Marie Boel

Henning Pedersen

Brynjar Einarsson

Jerry Asp

Peter Eliot Juhl

Andreas Männel

Stefan Ahn

Elisabeth Mørch

Ulf Kjellberg

Michael Tajo

Claus Bo Johansen

Ole Jensen

Thomas Grundt

Jan Elkjær-Nielsen

Anders Binderup

Ø. Enhedslisten

Allan Ahmad

Andreas Winther Rohde

Anja Clausen

Abdullah Domurcuk

Bente Møller

Bo Hårdell

Finn Sørensen

Daniel S. Petersen

Gorm Gunnarsen

Gyda Heding

Hanne Schmidt

Idunn Haraldsdottir

Jaleh Tavakoli

Jens Kjær Christensen

Jonas Fløistrup

Kaj Preben Jessen

Karl Vogt-Nielsen

Morten Kabell

Louise Nygaard Rasmussen

Marianne Frederik

Mikkel Warming

Allan Mylius Thomsen

Rikke Lauritzen

Rosa Lund

Signe Færch

Stine Maiken Brix

Sonja Jacobi

Steen Eskildsen

Å. Christiania Listen

Kirsten Larsen Mhoja

John Vestermark Rasmussen

Gitte Christensen

Clara Wolfsberg-Jensen

Frank Arnold Petersen

Trine Sørensen

Flemming Jensen

Anders Rames Thorsen

H. M. Zahoro

Lars H. Fenger

Lis Brandstrup

Karsten Schubmann

Britta Lillesøe

Leif Hamlet Botwel

Kilde: www.dr.dk